Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regnet om natten. Så realistisk tages der på de døde! I
en anden beretning bliver natkjolen stjålet. Den døde
beklager sig i drömme for damen, at hun var nødt til at gå
nøgen med i processionen. En lille pige, der netop var
død og begravet lige inden den 2den November, gik til sin
moder, der havde givet hende for lang en ligsærk på, og
bad, om hun ikke vilde klippe et stykke af den forneden,
den hindrede hende i at følge de andre.
I Norditalien, på grænsen af Frankrig, rejser sig Alpernes
vældige snedækte toppe. Når Allesjælesnat kommer,
står de døde op fra deres leje på kirkegårdene rundt om
i de ensomme dale og går i lange rækker tilfjælds, bestandig
den samme vej ad svimlende stier, over snedækte toppe,
atter ned over stejle skrænter til dalen. Etsteds udvider
denne sig til en bred blomsterstrøet eng, dær plejer de at
danse, når processionen over fjældet er til ende. Da den
sker ved nattetid, bærer alle sjælene lys i hænderne, en
brændende lillefinger; de har et levende menneske til fører
en af de frommeste blandt folket, han modtager år efter
år, sålænge han lever, sjælenes skarer, går med sin fakkel
foran ad de stejle stier. De døde ævner ikke at gå gennem
rindende vand. Hvor vejen fører over små fjeldbække
uden overgang, lægger han sig fra bred til bred og
danner bro. Ja, der fortælles, at fromme mennesker den nat
timevis lægger sig stive og udstrakte over de små elvelejer
på de dødes stier, for at lette dem overgangen, og selv få
lettere kår, når deres egen tid kommer. Noget vinder
sjælenes vejviser, hvis han bekymrer sig om at modtage
gaven: kundskab til egen og venners dødstund.
Sjælene, der færdes på bjærgene, er venlige og hjælpsomme
mod mennesker. Der er dem, for hvem ilden er
gået ud, — man har jo ikke altid haft tændstikker som
nu i hvert hus —, så har de passet på, når sjælenes skare
er gået forbi, og fået et lys eller en fakkel tændt hos dem.
En aften var en hyrde forsinket på fjældet, mørkt blev
det, og han gik vild, hvad der, som bekendt, er en farlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
