Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sag imellem bjærgene, — lygte havde han ikke, og intet
råd vidste han uden at prøve at frelse livet på bedste måde.
Så blev han sjælenes skarer va’r, der langsomt nærmede sig,
alle med lys i hænde. Han gik hen til dem, forklarede,
hvorledes det var fat, og bad en af dem om hjælp. Denne
gav ham straks sit lys med bön om at bringe det tilbage
næste nat på samme sted. Hyrden modtog med tak lyset,
der viste sig at være den lillefingers knokler, og det
lykkedes ham at finde vej. Da solen stod op, slukkedes
lyset, men da det næste aften begyndte at mørknes, tændtes
det igen af sig selv. Forsynet med en god lygte bragte
hyrden det næste aften tilbage, den døde takkede ham
venligt og sagde ham, hvor svært det havde været sidste nat
at følge med de andre, da han manglede lyset.
Overalt, hvor mennesker færdes og mennesker dør, er
der Allesjælesnat røre. Ved kyststrækninger, hvor havet
er farligt og mange har lidt skibbrud, bor der talløse sjæle
ude på dybet. Årets fleste dage er de i fængsel i det
mørke, våde dyb, men den nat, der bringer frihed for
sjælene i isens kulde, i skærsildens flammer, for de mange
der rundt om ere bundne i menneskeverdenen, har også
bud til fangerne i havdybet, de ryster lænkerne af sig og
kommer frem på havets overflade. Hos fiskerne ved la
Baie des Trépassés i Bretagne fortælles, at den nat høres
skrig og klage fra havet. Sjæle af skibbrudne, som
druknede på den vilde kyst, flyver som skumfnug henover
bølgerne. Alle, som har bølgen til ligklæde og som bor i
dybet, samles på de rullende, brusende søer i den mørke
nat og søger hverandre. Den ene bølge bærer en søster,
den anden en broder, elsker, ven, og når de mødes, lyder
gråd og klage. Strömmen, som fører dem sammen, skiller
dem atter, og gennem brændingens bulder mod udskær eller
kystens klipperad, klinger dybe sukke, jamren og skrig af
sjæle, som mødes og skilles. Er en fisker blevet forsinket,
og han den nat færdes langs stranden, hører og kender
han røsterne, han korser sig, knæler og beder fromt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
