Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL I BONDEGÅRDEN 115
til jul, var besværen såmeget större at blive færdig med
rengöring og bagning og det meget andet, som nødvendig
skulde göres.
Endnu kom et forhold til, som stillede krav til husmoderen,
det var tiggerne fra sognet selv, fra nabosogne
og især fra byerne, der sværmede ud for at dele med
bonden. Dette har sikkert været lands sæd. I Vestjylland
kom konerne med kurve på armen og bad om lidt til
julevist (»jullest«), og så, havde husmoderen til hver et
stk. flæsk, et stk. sigtebrød, et stk. julekage eller en kop
gryn; af og til kom de igen sidst i julen og fik levninger.
Andre steder mødte de først Stefansmorgen. I Angel bagtes
små brød, »leve«, til fattigfolk. Det mindes, at husmoderen
på en gård i Løgstøregnen den dag havde 11 almisser rede,
hver bestående af 1 tyk mellemmad, småbrød, 1 stk. kød,
1 stk. flæsk samt et lys. De, som kom, bødes til fortæring
et stk. smörrebrød og en dram, der dog kunde hældes i
en medbragt flaske, og de fik så det øvrige med. Alt dette
stemmer godt med tidligere dages skik, når det f. eks.
fortælles om Anna Brahe, at der i slotsgården kunde samles
indtil 500 personer, der ventede julealmisse. I Helsingør
uddeltes ved Krogens slotsport kød, brød, øl og lys til
fattige, og underordnede har ventet det som en ret, at de til
festen modtog gaver fra deres herskab. Endelig har i
mands minde på Fanø »syngebörn« gået om til jul og
sunget en salme, hvor de fik lov at komme ind, og modtaget
gaver. Det har vel været den sidste rest her i
landet af skolepeblingenes sang, som jeg endnu for få år
siden (1890) selv har hørt i Jena. Det var ejendommeligt
for en Nordbo at se den lille drengeflok, der nu og da
standsede udenfor husene og i deres løse, sorte, flagrende
kapper med klare barnerøster sang flerstemmigt de gamle
kendte koralmelodier. I Bircherods dagbøger skrives 1702
fra Odense: »jeg måtte ynke de fattige skolepersoner, som
denne aften i stor regn og slud gik om og sang diskanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
