- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
116

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 H. F. FEILBERG

på vore gader for såre liden fortjeneste, eftersom
indvånernes liberalitet mere og mere aftagen.

Når der tages hensyn til alt dette meget, når man
husker, at husmoderen som regel i ældre tid måtte se til,
hvorledes hun kunde komme igennem arbejdet med sine
to hænder og den liden hjælp, hun havde, så forstår man
de sidste dages besværlige arbejde, deres uorden og travlhed,
at udtrykket kan have dannet sig: »här ser ut, som dagen
för julafton« om et sted, hvor alt ligger hulter tilbulter
og den störste travlhed hersker.

Dog, tiden går. Lille juleaften er »kattens juleaften«,
hvorfor kan jeg ikke oplyse, men den aften havde man ellers
andet ærinde. Enkelte steder i landet tog man i mørkningen
ovnskydselen, redskabet hvormed brødet sættes i ovnen, og
når julebægten var færdig, gik man ud med den i æblegården,
slog tre gange på hvert frugttræ og sagde: »fryd
dig, kvist, Kristus er født!« så var man vis på, at træerne
har godt i året, der kom. Andre steder bandt man juleaften
et halmbånd om træerne med de ord: »nu klæder
jeg dig, så skal du føde mig i Gudfaders, Gudsöns og
Gudhelligåndens navn!«

Med juleaftensdag var det sværeste arbejde tilside. Nu
skulde der sørges for dyrene. Det mindes som en gammel
skik på øerne, at unge piger til jul skulde ride ud med
hø og andre sager til kreaturerne. Den tid har været, da
heste og ungkvæg endnu gik ude ved juletide, om vejret
var tåleligt, og kom ind »med sne på ryggen« i det nye år
og atter måtte afsted, den første milde solskinsdag.

Dyret, Guds umælende skabning, menneskets trofaste
hjælper, skal holde fest med sine husfæller. Alle kreaturer
fik juleaften rigeligt foder, ej blot heste og køer, men lige
så fuldt hund og kat, höns, ænder og gæs. Den stund
slægtens lænker blev brudte, skulde bindehunden ej stå
bunden; han blev løst og skulde have med af alt på bordet,
om det så var en dråbe brændevin og et stykke lysetane.
Køerne blev gnedne om tænderne med salt og sod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free