Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL 1 PRÆSTEGÅRDEN 125
fred, blandede sig aldrig i deres lege, kyste dem aldrig
bort med truende ord eller barske miner.
Når efteråret kom med de svære storme, med trækfuglenes
skrigende skarer, der drog sydpå, med de lange,
mørke nætter og de korte solfattige (lage, begyndte börnene
at tale om, hvorlangt der vel kunde være til jul. Påske og
pinse kunde jo være gode nok, men jul var dog bedst.
Hvorfor? Ja, det er vanskeligt at svare på, men bedst var
dog julen, og den eneste fest i året, barnets tanker virkelig
syslede med. Først talte de ugerne, så dagene, men tilsidst
timerne. Omsider kom jo dagen, jeg måtte vel
hellere sige aftenen. En travl tid gik forud, huset skulde
rengöres, der skulde slagtes, bages, koges, redes til fest,
juleaften var i det hjem, som i alle andre, trang.
Karlene red ud henimod mørkningen og mødtes med
byens andre ridende unge; såsnart de kom hjem tvættede
de sig ved vandtruget og törrede sig i deres vestefoder,
det var de tiders skik; pigerne, som havde den indvendige
syssel, fik først i sidste øjeblik lid til at skifte.
Men når så kirkeklokken oppe i det gamle tårn begyndte
at kime og ringede festen ind, kaldte den syge
moder sine småbörn hen til sin seng og fortalte dem om
minderne, der knyttede sig til julen: engang i gamle dage,
længe, længe siden var det, havde Adam og Eva gjort,
hvad de ikke måtte, de fik deres straf, blev jagede ud af
paradisets dejlige have, og dören blev slået i lås bagved,
og vagt blev der sat med flammende sværd. Så kom og
gik slægt efter slægt her på jorden, alle længtes de tilbage
til den dejlige have, men hver gang en af dem søgte dören
op og vilde gå ind, fandt han den låset og blev jaget bort.
Adam og Eva havde fået løfte om, at dören engang igen
skulde blive lukket op, men slægterne ventede og ventede i
mange hundrede år, og alt blev ved det samme. Endelig,
da der var gået årtusinder, kom julenat: dören blev lukket
op, og al himmeriges lys og herlighed skinnede ud igennem
den, englenes talløse skarer drog frem og sang, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
