Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 H. !=. FEILBERG _
det lød ud over den hele vide verden og ind i alle grædende
menneskers hjærter, at nu var den låsede dör igen åben,
vagten var borte, og den, der i tiden skulde tage alle
mennesker ved hånden og føre dem ind i paradishaven, var det
lille barn Jesus i Bethlehem. Hyrderne ude på markerne
vågnede og så sig forundrede om, men da de blev engleskarerne
og det strålende lys va’r, kunde se lige ind i
Guds Faders sal og forstod, at frelseren skulde findes i
Bethlehem; så satte de en mand til at passe køerne og
fårene, løb så hurtig de kunde ind til byen og traf ganske
rigtig dær Jomfru Marie, der sad med sin lille dreng på
skødet. Men de sagde alle sammen straks til hende og Josef,
at de vilde med ind i paradishaven, og at de nok skulde
lade være at røre kundskabstræet, om de bare måtte få
lov til at spise af livstræets frugter. Når de så engang
kom og bankede på, ventede de, at Jesusbarnet vilde lukke
op for dem, og de måtte allesammen derind. Marie lovede
dem jo, at hun skulde nok huske at sige det til sin lille
dreng, når han blev stor.
Da nu englene havde sunget julesalmen og forrettet Gud
Faders ærinde, flöj de igen tilbage og lukkede dören efter
sig, og så blev natten ligeså mørk, som den var för. Nej,
dog ikke helt; thi hvor dören havde været, satte gud en
dejlig, klar stjærne, der lyste ud over den hele vide verden,
lige ud til Østerland, hvor de hellige tre Konger boede.
Og alle, som så stjærnen, vidste nu, at den nye kongesön var
født, Fredskongen, som alle menneskehjærter havde længtes
efter, siden Adam og Eva var gåede ud i den store, onde
verden, hvor der groede torne og tidsler, og hvor der var
så mange bedrøvede voksne mennesker, og såmange små
börn, der græd.
Og börnene hang ved deres moders læber, de så det
altsammen så tydeligt for sig. Hendes fortælling blandede
sig i deres sind med æventyrene, de havde hørt om det
strålende land, hvori Alfefolket boede, og når de så solen
gå ned ude over havet gennem de røde skyers funklende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
