Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVENSK JUL 171
delse mellem indholdet af legenden om St. Lucie og den skik,
der knytter sig til dagen? Såvidt jeg efter det stof, der slår til
min rådighed, må dömme, er der ingen. Man tör vel antage,
at med de kristne missionærer og biskopper, som i
det Ilte århundrede bragte kristendommen, er den romerske
kalender og den romerske kirkes helgendage komne
til Sverige, blandt dem også Luciefesten, som indtraf på
den korteste dag. Det er alt omtalt, at natten för er den
længste nat, så lang, at koen i den tre gange bider i krybben
af sult. »Den er forfærdelig lang!« sagde koen. »Den
er som to«, föjede væderen til:. »Ja, det er virkelig sandt«,
yttrede geden, »og det er sørgeligt, at slig nat findes«. Altså
på Luciedagen efter gammel stil rejser solen sig igen og
det er så skét i Sverige, som andre steder, at helgennavnet
har ført tankeforbindelser med sig, som er helgenlegenden
helt fremmede. I den »Gyldne Legende« begyndes
fortællingen om hende: »Lucia kommer af lux (lys). Lyset
er dejligt at se til, kan aldrig besmittes af noget urent, det
böjer ikke af fra sin vej, men forsætter den til enden uden
at sinke, hvor lang den så end era. Det ligger derfor nær,
at med de latinsk dannede præster og munke skikken at
tænde lys på Luciedagen er kommet af sig selv, først som
kirkelig og senere som borgerlig skik. Den kirkelige vedtægt
er så støttetved solhvervet og har fået borgerret, når
eller hvor bliver det sagtens nu umuligt at oplyse.
Billederne på runekalenderen er tit såre vanskelige at
tyde, nogle af dem, der afmærker Luciedagen, et brændende
lys, en tyrestikke, el blus, en ild tyder jo bestemt
hen på hendes navn, den lysende; kohovedet og kofoden
kunde jo henføres til skikken med Lucie-koen, hvordan
det så forresten dærmed hænger sammen. Brystbilledet
af en kvinde, et kors og en palmekvist minder om helgeninden,
der gennem lidelse fik palmen. Hjulet eller solens
skive, der også findes som dagens symbol, synes naturligt
at kunne forklares som et solhvervs mærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
