Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 5. F. FElLBERG
Så var omsider måltidet til ende, og folk lagde sig
til hvile i halmen. Sövnen blev den nat ikke til noget,
thi de fleste af husets folk måtte nødvendig i kirke
julemorgen, og man skulde ofte hjemmefra kort ener midnat
for at nå frem.
Fra en af de gammeldags bygder i Småland medtager
jeg endnu en skildring. Unnarboens hus er tjældet,
julehalmen ligger i et tykt lag på gulvet, på bænkene dyner
og hynder. Over duge, tapeter og de ophængte klæder
spreder den store »brasa« af bøgebrænde et flagrende lys,
der kastes tilbage fra de blankskurede fade på hylderne.
Det »store bord« står dækket og blandt »julhögar« rejser
sig stolt det mægtige julelys, som dog kun evner svagt at
oplyse skumringen i den mørke krog, hvori höjsædet findes.
Mens husfaderen læser bordbönnen, knæler alle, og
knælende takker man Gud efter måltidets slutning. Bibel
og salmebog fremtages, husfaderen læserjuledagens evangelier,
der begyndes og sluttes med salmesang. Så går man
til hvile, men sövnen bliver sjælden alles gæst. Nogle
ligger vågne i håb om at få et glimt at se af englene, der
ved midnatstide tager de levendes pladser om bordet. En
anden tænker på at få julelyset at se, når det i Herrens
fødselsstund deler sig. Endelig kommer tankerne på de
døde, der færdes ude, på de mange rædselsfulde skikkelser
og syner, der møder dem, som »går årsgang«, for at få at
vide, hvad den kommende tid bærer i sit skød. Man må
desuden tidlig op for at nå kirketjenesten. Kommer man
for sent og får ej den første julesalme med, mister man
noget af höjtiden og glæden; kommer man for tidlig, kan
man træffe de døde, der endnu ikke er vendte tilbage til
deres stille boliger ude på kirkegården, og som sønderriver
den levende, der forstyrrer deres gudstjeneste, om han
da ikke kaster et klædningsstykke til dem. Frygten for
gengangerne formørker noget den kristne juleglæde. Man
aftörrer med omhu sædet i sin stol, at intet af det muld, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
