Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Annænxumcnn 359
giv os til gengæld rigdom af vand;
når mennesker lider af tørst,
kvæg dem med vandet i dit vældh
Grohm. Abergl. 50.311.
I Østerrigsk-Schleslen kaster man juleaften et stykke honningkage
l brønden, for at vandet ikke skal rådne (Peter ll. 274). Sammesteds
ofrede Mølleren mad fra sit bord til Nøkken iåen, at den ikke skulde
gennembryde hans dæmning (Peter ||. 13). [ Mecklenburg lægger
bonden julemorgen en lille sølvmynt i vandtruget, for at kvæget
skal trlves (Bartsch S. II. 1180. 1185). Elsasserne lægger nyårsnat,
når de øser vand, en friskbagt vaffel, med en tot hamp i, på rækværket
om brønden (Stöber, S. des Elsasses s. 298). Juleaftensdag (:Weinachts—
fasttagc) kastes iØsterrig et aflangt bred 1 dammen ved huset, møllere
plejer Nikolausdagen at lægge klæder og mad i molleströmmen, at
den ej skal volde dem fortræd (Jahn Opfergebr. 285, Vernaleken
Mythen 163). — Alt dette og meget foruden (jfr. Welnhold, Verehrung
der Quellen 48 flg.) kan ikke tilskrives kristelige motiver. men må
nødvendig bunde mest i folketroens hedenske fortid, ligesom at man
juleaneu fodrede elementerne, strøede mel 1 lutten, gravede mad ned
i jorden, kastede noget i brønden og noget i ilden (Tirol). Kongeanen
lagde man i en af Tirols dale nudler på taget; i egnen ved Salzburg
strøg man solhvervsdagens anen noget grød af aftensmaden i ilden,
noget kastedes i rindende vand. andet gravedes ned i jorden, smurtes på
planteblade, lagdes op på skorstenens rand og således prisgaves vindene
(Wuttke nr.429 m. henv., Weinhold Quellen 56, Jahn 57, Meyer Myth.
140. Leoprecht. 101). — Dette minder om den ældgamle kultus. som
vlstes floder og kilder, vel alt vand. med offer på höjtidsdagene, pa
hvilke man atter ventede at flodens eller kildens strömmende vand
ejede magiske egenskaber. Naturlig knyttes slige ofre og slig tro til
årets første dag eller natten för den, og da året har været begyndt,
både 25de December og 6te Januar, som det nu begynder lste Januar,
falder det af sig selv, at folketroen har særlig knyttet sig til disse
dage, og at den, da kristendommen i hedningelandene blev en magt.
også er bleven kristnet til Frelserens ære og brugt til at forherlige
julenatten.
S. 272. Rönnetræet på Island, Arnas. [ 643; Maurer hl. S. l77.——Vera-
tmm, Kr. Alm. lV. 110.5a, er vist nu ukendt. —— Almue, Meyer, Abergl.
212. — Bregne, Wuttke nr. 123. julenat under midnatsmessen, Tr. pop.
Xl. 23 (Dauphiné). — Humle, Wuttke nr. 77, Kuhn NS. 405.111. WS.
ll. 106.311. …; ZfM. [. 4034 (Elsass).— Hyld, Pröhle, Harzbilder 51.—
Jeriko-rosen, Hertz Elsass. 22; ZfM. 1. 402 (stel.); Ndl. Vlk. X". 89:
RD. Beige II. 327; Vernaleken Alpens. 3444); Cesky Lid Ill. 41: 1547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
