Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 H. F. FEILBERG
DE GLEMTE DØDE, OSKOREJEN, JULESVENDE
Men flere end Alfefolkets tågede skikkelser hører til den
skjulte verden. Jeg har alt nævnt, at slægternes døde søger
deres gamle hjem og er dær gæster hos bårn og bårne-
bårn, men det er ej blot de døde, som mindes, eller hvis
navne endnu huskes, der i juletiden rejser sig fra gravene,
ryster muldet af de kolde, våde lemmer, men de talløse,
glemte døde fra kirkegårdene, de glemte og skjulte
døde, hvis legemer som andre ådsler henkastedes i åløb,
moser, vandhuller, skjultes i skove, på de øde heder
uden at være blevne »fæstede« ved hellige ord, uden at
hvile i viet jord, de kan, for at bruge sagaens udtryk, ej
»ligge rolige«, når julemørket kalder på alle, som bor i
mørket. Klart er intet mere i sagnene, men selv i danske
overleveringer kommer nu og da i fortællingerne frem ud-
tryk som: »spøgeriet begyndte i November, var stærkest i
julen, men tog atter af i Januar«, det er jo næsten, som
man kunde høre en sagafortæller tale, — eller: »alle slags
skikkelser viste sig især henimod jul«; »såmeget ,skidteri’
færdedes lillejuleaften« ; »spøgeriet var værst jule- og nyårs-
aften.« På en gård, hvor køkkenet stødte op til kirke-
gården, hørtes hvert år, når folk lavede til jul, et stærkt
slag på køkkendåéren. Da karlen løb ud for at se, hvem
det var, blev han af gravfolket kastet over muren med et
stort hul i hovedet. Juleaften kræver det nedmanede og
bundne genfærd sin ret, båndene løsnes, og det går et
hanetrin hen mod sit gamle hjem. De, som har berøvet
sig selv livet; ulykkelige forførte kvinder, der dræbte deres
i låndom fødte barn; alle kommer de i juletiden frem af
glemte graves skjul, vrider deres hænder, klager, jamrer..
Og når de fornemme genfærd kommer agende med fire
heste, der fnyser ild, springer borgportene op for dem, og
den gammeldags karosse kommer buldrende ind over broen
i gården, mens byens hunde tuder i vilden sky. Land-
måleren, der forsåmte sin pligt og brød sin ed, går med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
