- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
33

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULEMØRKETS LONDOM 33

den gloende lænke og vil gåre sit arbejde om, rette den
skete uret. Om det så er sagførernes sjæle, så samles de
i tinghuset og tager de ganile forhandlinger op. Ja, det
kan gå så galt, at mennesker jule-, nyårs- og kongeaften
kan af de døde drives fra hus og hjem.

Alvorligere og mørkere endnu træder de dødes skik-
kelser frem for os i svenske sagn. Det traf sig i gamle
dage, at lensmanden Samuel i Thorsjå med sin moder og
flere andre personer gik hjem i julehelgen forbi kæmpe-
håjene ved Ingolstad. De var løftede op på store, lyse
stolper, der skinnede af sølv. Store skikkelser dansede
derunder og sang følgende, hvis ord tydelig hørtes af natte-
vandrerne:

>»Vi kæmper ligger i sorten jord,
dens tynge vi føler så såre;
som ung at leve er lykke stor,
for tidlig vi lagdes på båre.«

I senere tider træffes indtil henimod vore dage de
samme forestillinger. Endnu er det almindelig folketro, at
de døde holder julenat ved midnatstide deres kirkegang.
Kirken er oplyst, der messes og derfor må man juleotten,
når man kommer i kirke, se nåje til på sæderne. Der
ligger altid gravmuld efter dødningerne. En mand, der til-
fældig red forbi Thorsås kirke julenat, så oplyste vinduer
og hørte de døde synge:

»Vore ben er skøre, vort liv er omme,
vi sjælløse venter på dommedags komme,«

De ser stygge ud, de døde, når man således møder dem,
rædsel er i deres følge. De er klædte i ligskjorter, synger
med klangløs røst, man kan kun føle deres sang, ej høre
den. Somme siger, at de sidder hovedlose på hænkene, og
der ligger en lysning over dem, som om der hvilede el
hvidt klæde over deres skikkelser.

På Island siger man i almindelighed, at det er nyars-
nat, at alle de døde rejser sig af gravene, »kirkegarden

II. g

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free