Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 35
oppe i Møllergaden (Kristiania) og var en kone noget over
sin bedste alder. Så var det en juleaften ligesom nu, så
fænkte hun ved sig selv, at hun skulde gå i froprædiken
om julemorgenen, for hun var ilittig til at gå i kirken, og
så satte hun ud kaffe, for at hun kunde få sig lidt varmt
drikke, så hun ikke skulde være fastende. Da hun våg-
nede, skinnede månen ind på gulvet, men da hun stod op
og skulde se på klokken, havde den standset og viseren
stod på halv tolv. Hun vidste ikke, hvad tid det var på
natten, men så gik hun hen til vinduet og så over til kir-
ken. Det lyste ud gennem alle kirkevinduerne. Hun væk-
kede pigen og lod hende koge kaffe, mens hun klædte på
sig og tog salmebogen og gik i kirken. Det var så stilt
på gaden, og hun så ikke et menneske på vejen. Da hun
kom i kirken, satte hun sig i stolen, hvor hun plejede
sidde, men da hun så sig om, syntes hun, folkene så så
blege og underlige ud, akkurat som de kunde være døde
allesammen. Der var ingen, hun kendte, men der var
mange, hun syntes, hun skulde have sét får, men hun
kunde ikke mindes, hvor hun havde sét dem. Da præsten
kom på prædikestolen, var det ikke nogen af byens præ-
ster, men en håj, bleg mand. som hun også syntes, hun
skulde kende. Han prædikede nok så vaåakkert, og der var
ikke sådan ståj og hosting og harking, som det plejer være
ved froprædiken om julemorgen, men det var så stille, at
hun kunde hørt en nål falde på gulvet, ja, det var så stille,
at hun blev ganske angst og bange.
Da de begyndte at synge igen, båjede en kone, som
sad ved siden af hende, sig hen til hende og hviskede
hende i øret: »kast kåben løst om dig og gå, for bier du,
til det er forbi hær, så går de ende på dig. Det er de
døde, som holder gudstjeneste.«
Enken blev ræd, for da hun horte stemmen og så på
konen, kendte hun hende, det var nahokonen hendes, som
var død for mange år siden, og da hun nu så sig om i
kirken, huskede hun godt, at hun havde sét både præsten
gt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
