- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
36

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36 H. F. FEILBERG

og mange af menigheden. og at de var døde for lange
tider siden. Hun kastede kåben løst om sig, som konen
havde sagt, og gik sin vej. men da syntes hun, de vendte
sig og greb efter hende allesammen, og benene skjalv un-
der hende, så hun nær havde segnet ned på kirkegulvet.
Da hun kom ud på kirketrappen, kendte hun, de tog
hende i kåben. Hun slap taget og lod dem beholde den
og skyndte sig hjem, så fort hun kunde. Da hun var ved
stuedåren sin, slog klokken ét. og da hun kom ind. var
hun næsten halvdød, så angst var hun. Om morgenen,
da folk kom til kirken, lå kåben på trappen, men den
var reven i tusinde stykker.

I denne form fortælles legenden om de dødes kirke-
gang over hele Norden med små forskelle, at de døde sad
hovedløse, at det var et andet klædningsstykke, der blev
sonderrevet, eller at stumperne af kåben næste morgen
fandtes spredte stykkevis på alle grave. Hvor så end for-
tællingen har sin dybeste rod, ét er klart: at de døde vil
sønderrive den levende er et hedensk træk, der mulig fra
en fårkristelig fortælling er indkommen i det kristne sagn
og blevet stående dær til vore dage.

Inden jeg forlader dette sagn, medtager jeg en romansk
variant, der svarer til de under Allesjælesdag fremdragne,
men henlagt til jul.

SJÆBENESENESSE

Julenat ser man de døde drage i lange processioner ad
alle veje. Med sagte røst synger de julesalmer. Hører man
dem, lyder det, som når vinden raslende bevæger poppel-
træernes blade. Foran går en gammel præsts genfærd,
hans hår er snehvide, lokkede: han går foroverbåjet som
de gamle. I sine dødningehænder bærer han ciboriet.

Efter ham går en lille kordreng, der uafladelig ringer
med en lille klokke. I to rækker følger de døde, enhver
af dem bærer et tændt lys, hvis flamme ikke bevæger sig
i vinden. Vejen går til et eller andet forladt kapel, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free