Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 H. F. FEILBERG
tappen, thi så kunde den ikke røre det. Den var derfor
ude om at få kristen mand med i følge. han ænsede ikke
korstegnet.
»Rejen« opholdt sig kun kort hvert sted, og når følget
drog bort, var det i sus og brus. Alle havde de haler og
kvinderne lange bånd på deres huer. En gammel mand
var med i flokken, ham ræddedes alle for. Folk vilde give
ham mad, men han havde kun én stor huggetand i mun-
den og var dårlig til at tygge. Fortræd gjorde de ikke, når
man blot ikke tirrede dem.
Al mad, der juleaften faldt under bordet, måtte ingen
tage op, den tilhørte hundene og Rejen«. En mand, der
trettendedagen sad i fjøset og lurede på ræve, havde nær
skudt deres hund ihjel. Den kom løbende langt forud og
havde vejret ådslet. Han troede, at det var en ræv og var
lige ved at trykke løs, da kom en af kvinderne i følget
farende og rev hunden til sig. Straks efter vrimlede det
af folk både udenfor og inde i fjøset, men fortræd gjorde
de ikke.
Engang var »Rejen« kommen i lag med en kristen
mand. der hed Snysa. Mens han stod og tvættede sig jule-
aften, vendte han sig uforsigtigt mod nord istedetfor mod
syd, tilmed forsåmte han at »vigsle« vandet, han havde
vasket sig i. Han gik for at slå det bort, men blev straks
tagen af »Rejen«. Gården var fuld af store heste, mange
folk var der og de tog ham med, som han var, bar-
hovedet og tråjeløs, og brugte ham til at tappe øl og an-
dre korsede drikkevarer til dem. Hvert år tog de ham
juleaften og beholdt ham til tyvende dags aften, og således
gik det i lange tider, til han blev gammel og ikke længer
kunde holde lag med dem. For at slippe fra dem, brugte
han da en list; sålænge han levede, tog han hver juleaften
et fladbrød, skar et rundt hul deri, som han stak hovedet
igennem, så brødet lå ham på skuldrene. Derved fik han
en slags »dølgehat«, så »Rejen« ikke kunde se ham. Så-
ledes blev han siddende hele julen. Han ræddedes dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
