Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 43
altid, når følget kom, thi han kunde se dem. Sålænge han
var i live, stod der hver juleaften en blakket. opsadlet hest
udenfor huset. Han havde får redet på den og vidste, at
den var så hurtig, at den ikke syntes at røre ved jorden,
men kun nu og da, når de fo’r afsted mellem gårdene,
salte sin fod på en enkeltstående klippe eller en fjældtinde.
En nat, følget vilde have en mand med sig, holdt de
med en smuk hvidgul hest og en skinnende blank slæde
udenfor bondegården. Bonden gik ud, gættede nok på, at
det kunde være »Rejen«, som var der: han fik dog lyst
til en køretur, men mente, han måtte have noget med sig
hjemmefra for atter at kunne komme bort og løb ind i
stuen halvt i dråmme for at tage noget. Husfolkene be-
greb, at det var galt fat, og holdt manden med magt til-
bage. Kort efter var hest og slæde forsvundne, men siden
den dag havde bonden ingen juleaften helse.
En mand var fuld juleaften og lå ude i gården, lar-
mende og bandende. På engang vrimlede det af folk der-
ude. Han skældte og råbte til dem. Istedetfor at svare,
kastede de ham frem og tilbage og lod ham tilsidst ligge
og skælde i risbunken, mens de stod og lo ad ham. Om-
sider fo’r de afsted, så det durede.
?å en gård i Sudredale hændte det en juleaften, at en
pige blev tagen med af følget. Alle husets folk var i tus-
mørket samlede inde i stuen, og ingen frygtede noget, thi
alt var tilstilt: med kors og grejer, som skik var. Denne
gang nyttede det dog ikke. En pige på gården, Ragnhild,
stod midt på gulvet og forsvandt som en skygge for deres
&jne. Alle forstod, at det var »Julerejen«, som havde taget
bende og ledte derfor ikke videre efter hende. Først tret-
tende dags aften stod hun atter midt på gulvet i stuen
blandt sine egne, og kunde nu fortælle, hvor det bedste
øl var, og hvordan folk havde stellet med deres sager i
hele sognet. De havde bortført hende, for at hun kunde
tage, hvad der var korset, og de forbød hende at bære sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
