Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMOØRKETS LONDOM 45
på forsamlingen. Den sprang op fra arnen, hvor den
havde ligget og for løs på de fremmede, som vilde den
splitte og skille dem ad. I den første overraskelse stod
de stille, men fo’r så imellem hverandre ud af dåren og
glemte Trond Langtand. En af de stærkeste kom dog
midt under forvirringen tilbage, greb Trond og slæbte ham
ud. Hunden blev ved at forfølge dem, og efter den aften
kom de aldrig mere til Kvam. Næste år ved samme tid
kom der en fremmed karl frem på klippen overfor gården
og råbte: »juleaften bliver kedelig på Kvam i år!«
Således fortælles der altså i Hallingdal om det vilde
Julefølge. Oskurei-forestillingen hører bestemt hjemme i
det sydvestlige Norge blandt den rygske og hordske folkeæt.
Det findes i Vesttelemarken fra Kviteseid og Lårdal, gen-
nem Sætersdalen, over Jæderen, langs Vestkysten til Nord-
fjord og Søndmøre, i den nordlige del af Valders og Hal-
lingdal, men ellers ikke. Nordenfjælds nævnes toget »Gang-
færden«, tit tydet »Gandfærden« (Trolddomsfærden), efter
hånden går det over til et almindeligt hekseridt. Navnene
er mange og forskellige. Toget nævnes ikke blot »Oskerei«
el. »Jolarei«, men også, støttet til Lucienatten, »Lussireien«
og »Lusserne«, »Vossereien«, »Våsedriften«, undertiden
»Tussedriften« og »Ymrekærringen«. Stedfæstet nævnes
det »Kringlefylgjet« og »Krokafylgjet«. Tillige må mærkes,
at ved siden af disse særnavne tales om »Håjfolket«,
»Huldrefolket « el. »Underjordiske«, som kommer i besøg,
så det ligger nær at antage, at de forskellige »følger« for
folkets syn stod alle disse vætter nær.
»Julefølget« plejer at rejse ud fra sine håje »imbre-
aften«, lårdagaften får jul, rider atter hjem trettende eller
tyvende dags jul og fortsætter til verdens ende.
I spidsen farer Guro Rysserova eller Rumpe-Guro med
sin lange hale, væn er hun fortil, ligesom hele følget, bag-
fra ser man kun hendes lange hale. Med hende rider
hendes gamle mand, Sigurd Snaresvend på sin hest Grane,
han er nu bleven meget gammel og skal have sine åjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
