Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 47
— »Hvor vil I af% — En anden håj nævnes. Ofte hviler
de på bestemte gårde, hvor de jager alt folket ud, ikke ved
kæppe og stokke, men ved at slå omkring sig med deres
lange haler.
I Hardanger træder Trond Langtand i stedetfor Sigurd
Svend, som fører for følget. Ofte kommer han til at spille
med i historien med hvidbjårnen eller hunden, som for-
jager følget, af og til bliver han skudt.
Det er et dødningefølge, som standser og hviler på den
vilde fart, hvor et menneske skal dø eller er dræbt, eller
hvor der er slagsmål, og drab eller mord sker. Møde med
dødningerne volder sygdom og vanvid, og de, der slipper
tåleligt, plejer at få mén deres livstid. Ingen levende, der
kommer til at stå ansigt til ansigt med døden, slipper
uskadt.
Hvor de standser og kaster sadlen på taget, må straks
et menneske dø; hvor der er drikkelag med slagsmål og
mord, kommer de ind og sætter sig på hylden over dåren.
Sålænge intet er påfærde, forholder de sig rolige, men
skoggerler og rasler med deres jærnstænger, når slagsmål
begynder og drab sker. I julen, når de store drikkelag
holdes, drager »Rejen« om. På gården Bakken i Øvre
Telemarken holdes hvil, ved Sundsbarmvandet bages brød,
Rundt om nævnes steder, hvor følget sadler af. Det går
ind i alle kældere; er øllet ikke korset, og der står en
vandbølte ved siden af tønden, drikker de juleøllet. Mang-
foldige er fortællingerne om borttagne mennesker og dyr.
Hører man færden nærme sig, må man enten se at komme
af vejen eller med udstrakte arme, så legemet danner et
kors, kaste sig næsegrus ned på marken. De som tages
med, føres enten tilbage til det sted, hvor de blev bort-
snappede, eller de findes halvt bedøvede i stor afstand fra
deres hjem. En julekvæld fo’r således »Rejen« over Nordbø
i Nissedal, og man hørte et fælt råb: »til hest, til hest!«
Manden vilde se ud, men inden hån vidste et ord deraf,
sad han på mønningen af sit hus. Værre gik det Helge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
