Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRÆET 169
måske en mulighed for at finde, om ikke frøet selv, dog
idetmindste et mærke på stedet, hvor det kan have ligget.
Først må dagen i den romerske kalender nævnes.
Juleaftensdag, den 21de December, hedder dær Adams og
Evas dag, i vor almanak er kun Adams navn blevet til-
bage. Når da Adams navn er knyttet til dagen får Her-
rens fødselsdag, antydes åbenbart dærved det bånd, som
knytter den første Adam til den anden. Ved den første
kom synd og sorg og død ind i verden, ved den anden
blev synden sonet, så glæde og liv blev slægtens lod.
Hvad navnene her taler til os om, levendegåres gennem
poesi, og det næste bliver da en af middelalderens mest
farverige legender.
FORTÆLLINGEN OM KORSET
Adam og Eva havde i tidernes begyndelse brudt med
Gud og måtte forlade det hjem, som folkenes fantasi har
smykket med de mest strålende farver. I paradiset leves
livet i sin fylde og rigdom; sorg, gråd, død er ukendt,
der er ingen alderdom og ingen alderdoms skrøbelighed,
hver blomst bærer frugt, og solens lys slukkes aldrig. Så
gik de ud dærfra i den store mørke verden, hvor det slid-
somme arbejde, smærter, gråd og tilsidst døden ventede.
Kun ét håbets lysglimt blev tilbage, at Adam engang
kunde vente at få »barmhjærtighedens olie«, det blev ham
lovet i det sidste møde med Gud.
De, som havde sét paradishavens rigdom, ræddedes for
det land de gik ud i, sten, sand, ørkener så de rundt om
og måtte søge tilhold derude i en snæver og mørk hule,
og dær gik årene og blev mange, børnene fødtes og sor-
gerne kom, Abel blev myrdet af sin broder, Eva døde, og
da 932 år var henrundne for Adam i Hebrons dal, var
han træt af arbejdet blandt torne og tidsler, tynget af
sorg og synd, båjet af årenes vægt, så kaldte han på
sin fromme og gode sån Set og sagde til ham: »kom, sån,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
