Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 H. F. FEILBERG
skal bringe barmhjærtighedens olie, når tidens fylde kom-
mer.«
Så drog Set hjem, de visne spor viste ham vej, han
bragte sin døende fader englens bud, da smilte Adam
første gang efter at han havde forladt paradiset og udbrød:
»nu har jeg levet længe nok, tag nu, Herre, min sjæl!«
og så lukkede han sine djne i håb og med fred. Set be-
grov ham i de skindklæder, han havde båret, på Golgatas
håj, og i den dødes mund lagde han de tre kærner, han
havde medbragt fra englen. Tre skud groede i tiden frem
og nåede hurtig omtrent en alens længde. Den ene plante
var en cypres, den anden en ceder, den tredie en pinie.
Uden at blive kendelig stårre stod de således fra Adams
tid og til Noa, fra Noa igen til Abraham og fra Abraham
og til Moses, aldrig tabte de som andre træer deres blade.
Da Moses under toget fra Ægypten slog lejr, hvor de
groede, udbrød han med profetisk ånd: »disse tre kviste
er den hellige treenigheds afbillede!« Han trak dem op
af jorden, svøbte dem ind i et snehvidt klæde og førte
dem med sig og plantede dem ved Tabors bjærg, inden
han døde. Ved siden af dem lod han sit sidste hvilested
berede. Nu stod de atter i tusinde år, til David blev
konge. Guds ånd åbenbarede ham, hvor kvistene, der
stammede fra paradiset, fandtes. Dem skulde han tage
og løre dem til Jerusalem; ved dem vilde Herren skaffe
alle slægter frelse, hos dem skjultes korsets hemmelighed.
David søgte og fandt de små skud, han skar dem af
og luften fyldtes med vellugt fra paradiset, så David greb
sin harpe, begyndte at spille og danse for Herrens åsyn
og priste hans store navn. Om natten lagde han dem i
et vandhul, at de ikke skulde visne, og han satte vagt
ved stedet. Men da han næste morgen havde udsøgt en
plads, hvor han kunde plante dem, havde de skudt rod.
Så lod han dem stå, priste atter Guds gerninger, og byg-
gede en mur rundt om dem, at de kunde gro i fred. Nu
voksede de sig store, grenene slyngede sig i hverandre, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
