- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
171

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRÆET FÆL

Det var for Set, som om han så ind i himmeriges herlig-
hed. Da sank tågen atter ned og drog sit tætte slør for
indgangen, mens Set håjede sit hoved i bån.

Atter lod røsten til ham: »se!« — Tågen svandt og
lidt efter lidt så han det mægtige træ og kilden med de
fire stråmme, der rislende ilede ud over alverden. Om
træets stamme slyngede sig en stor slange, som havde
flået barken af stammen, ædt løvet af grenene forneden,
og strakte sig håjere og håjere for at nå de øverste kviste.
Under træet var en afgrund, og Set så træets rødder
strakte sig ned i dybet mod helvedes luer. Kain greb i
rodtrævlerne og prøvede på at svinge sig i vejret for at
klatre op i paradis, men alle de tusinde smårødder slyn-
gede sig om ham, som trådene i edderkoppens væv
lænkebinder fluen, og trods sine anstrængelser blev han
hjælpeløs hængende i rodnettet, uden at kunne komme
af stedet. Men idet Set forfærdet stirrede på sin broder,
blev alle skikkelserne mere og mere utydelige, og tågen
lukkede anden gang for ethvert udsyn.

Endelig lød tredie gang englens røst: »rejs dig, Set, og
sel« Tågen svandt, og da han stirrede gennem den åbne
portal, så han som første gang kilden, det store, lovrige
træ med de tusinde, skyggefulde grene, der nåede lige ind
i himmerig, slangen var borte, stammen klædt med bark,
og grenene med løv, og da Sets åjne fulgte dem opad, så
han dem dækkede med gronne blade, blandt hvilke der
fandtes store, dejlige blomster og samtidig modne frugter,
men øverst i træets top var der et lille barn, der strålede
som solen, og hvilede i skødet på en ung, dejlig kvinde,
hvis ansigt lyste som månen. Rundt om hende og bar-
net kredsede uafladelig syv hvide duer.

For sidste gang sank tågen, og porten blev slået i
med et brag, og røsten lød: »gå nu hjem, jeg giver dig
tre kærner med til din fader. Når du om tre dage træffer
ham, er hans liv udrundet, sig ham så, at du har sét
barnet, Guds sån, der soner dine forældres synd. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free