Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 H. F. FEILBERG
alleslags gode gaver til bårn nvårsaften. I det hele
taget kræves og gives der jo den halve verden over nyårs-
gaver. Kongeaften, epifania, er Befana en personifikation
af festen, hun fylder børnenes hensatte sko med kager og
sukkergodt. Dette bruges vel over hele Italien. I Frank-
rig drager Hr. Midfaste (Mi-caréme) omkring midfaste
såndag og går børn glade med sine foræringer. Endelig
kan nævnes gaver af æg i påsketiden, og at man på
Island viser hinanden opmærksomhed ved simnågaver den
første sommerdag, den 24. April, vel sagtens et udtryk
for glæden over den ventede sommers lys og varme.
Hvorfor er det nu blevet juleaften som i Nordeuropa
har knyttet gaverne til sin fest? Jeg ser hær helt bort fra
religiøse motiver, at man i glæde over Guds gave til slæg-
ten vil gåre alle glade omkring sig. Dette er vel under
alle omstændigheder ikke det afgårende. Heller ikke kan
man antage, at den blotte tilfældighed har spillet lunefuldt
med ind. Den simpleste og sandsynligste forklaring synes
at måtte være følgende. I den romerske kejsertid var det
nvårsdag, den lste Januar, man gav nvårsgaver, »strenæ«,
til store og små, om det så var til kejseren selv, og disse
gaver har sikkert for underordnede embeds- og bestillings-
mænd været en del af deres lån, som man vel endnu
med tjenestefolk har kunnet akkordere om en vis sum,
der skal ydes i lån foruden en nyårsgave, hvis beløb hus-
bonden råder for. Nyvårsdag var og er terminsdag. Med
kristendommens sejr gik efterhånden årsskiftet over til
julen, det borgerlige år kom til at begynde med Kristi
fødselsdag, den 25de December, der altså blev termins-
dagen istedet for den tidligere romerske I1ste Januar og
efterhånden trak terminsvedtægterne med sig. Medens nu,
såvidt jeg véd, i de romanske lande nyårsdag har beholdt
overvægten og bevaret det gamle navn på nyårsgaverne
»strenne« (ital.), »estrena« (spansk), »étrenne« (fransk), har
andre steder, i protestantiske lande, juletiden taget mag-
ten. Vi taler om julegaver, »jålagjåf« (isl.), »julklapp«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
