Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEBISP OG BONNEKONGE 263
der kommer og synger for dårene og beder om det. Tid-
ligere har man jævnligt henlagt stykker for borteværende,
kære venner, og man sluttede derfra som fra et slags livs-
mærke i æventyrene til de fraværendes liv og velfærd.
Den, som i sit kagestykke traf bånnen, var aftenens
»konge«, og han valgte straks sin »dronning« ved at kaste
bånnen i en af damernes glas. Alle rejste sig, klinkede
og råbte: »kongen drikker«, »dronningen drikker!« hvad
der forøvrigt skulde gåres hver gang en af de fyrstelige
personer førte glasset til sine læber, Efter et lystigt gilde
samledes kongedag alle de forskellige »konger« med deres
»dronninger«, som de bød armen, og gik i procession i
fuld stads til sognekirken, mens alle klokker ringede, som
til en stor fest. »Kongerne« bar bredskyggede hatte, besatte
med brogede bånd, og enebærkviste som epauletter. I en
beretning fra det franske hof (1684) siges, at bånne-maje-
stæterne valgte sig ministre, gesandter og andre fornemme
embedsmænd. Ude i provinsen, i Berry, bar man sig ad
ganske på samme måde, og det var såre fornåjeligt at se
den ene hofstat efter den anden drage forbi. Den, som
igår var husbonde og herre, båjede sig idag ærbødig for sin
ringeste tjener, der af bånnens nåde var bleven konge.
Da majestæterne, som andre dødelige, trængte til mad
og drikke, stod to betjente ved deres side, hofbageren med
sin kagekurv og hofmundskænken med sin sine flasker.
Når en af kongerne drak et glas, råbte hele følget af deres
lungers fulde kraft: »kongen drikker!« mens alle, der
kunde skaffe bøsser og krudt, fyrede løs, skud på skud,
vinduerne klirrede og husene rystede. Derefter trådte den
første kammertjener ærbødig hen til »kongen« og aftårrede
hans mund, hans ansigt og hans hænder.
Som man kan tænke sig, hørte der en nar til hoffet,
han var jævnlig omviklet med halm, så han lignede en
bikube, og var fuld af vittigheder og låjer. I hænderne
havde han en krukke mel, hvoraf han strøede på vejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
