Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 H. F. FEILBERG
for de håje herrers fod, men jævnlig tog han fejl og slog
dem melet i ansigtet.
I kirken tog følget plads i skibet, mens kongerne maje-
stætisk tronede i koret, og når tjenesten var forbi, holdt
de trontaler til det udenfor kirken samlede folk.
Man kan nu engang ikke holde hof uden at behøve
penge, og fra kirken drog optoget hele byen rundt, til
ærkebispen, øvrighedspersonerne, byfogden og ellers hono-
ratiores og præsenterede deres messingbøsse til bestridelse
af omkostningerne ved gildet.
Var så omgangen tilende, drog »kongerne« hjem for at
afgåre statssager. d.v.s. de satte sig til et velfyldt bord for
dær at spise godt, drikke godt og le af hjærtens lyst, et
regimente, der hos efterkommerne er bevaret i den aller-
venligste erindring.
Naturligvis er sådanne festskikke til forskellige tider og
i forskellige lande underkastede store ændringer. Istedetfor
at vælge konge ved den indhagte bånne, sker det somme
steder ved lodtrækning med kort. Foruden bånnen lægges
der en ært i kagen, ved den vælges »dronningen«, og sker
der uheld, at en mand får den, giver han den til en af
damerne, og damen til en mand, om hun får bånnen.
Skikken bruges i Sydtyskland og England, Nord Italien og
måske flere steder. I Sydfrankrig morer man sig med at
gemme små, någne porcellainsdukker i kagen og spiller
dem i hænderne på et ungt ægtepar. En skik, der står
nærmere ved den svenske, bruges i Cornwall. Dær lægges
en ring, en sixpence og et fingerbøl i helligtrekongerskagen.
Den, som får ringen bliver gift; sølvmønten giver rigdom,
fingerbøllet er ugift stand.
Det er ikke nødvendigt længere eller udførligere at
dvæle ved disse julelåjer. Jeg antager, at vore julestuers
»julebisp« og »konge og dronning« hører til de franske og
engelske julebispers og kongers familie, som deres sidste
fattige efterkommere, der ved tidernes ugunst har søgt ly
i de lave og fattige bondestuer. Bønnen er bleven til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
