Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMÆRKNINGER 317
sina sångar, utan i julhalmen pa golfvet, alldeles såsom seden och var
vid de gamla brålloppen, att sången båddades får brudparet, men
gåsterne lågo i halm, som breddes på golfvet«. — Djurklou Unnarbo
71: »under julen gåstade englarne huset, och derfår skulle allt på
båsta sått ordnas får deras emottagande. Mångenstådes låg folket
sjelft under julnatten i den på golfvet utbredda julhalmen, medan åt
englarne båddar reddes på bånkarne«. — Kvalset, Faye 72. — Born-
holm, Kr. Alm. IV. 100.307. — Rendestenen, Kr. Sagn V. 187.707. — Alle
døde på vandring. JKamp 416.92. — Genfærd overnatter på gård, Kr.
VIII, 250.427. — Død går besog i sit bjem, Kr, Sagn IV, 163.370.
N10:Drost Peder, Kr. Sagn 111/257.81."Myrdede barn, Kr. VI 121 0v. —
Nedmanede, Sgr. Xll. 203.97. — Spogelser larmer og tumler, Kr. Ill.
152.12. — VIN. 196.25 Juleaften sang og lystighed i Sonderholms kirke
af genfærd: slgn. 227.62. — Herremand korer, Thiele 1. 285. 297. 319,
jfr. s. 303. — Kr, VIN, 145.257 spil høres julemorgen fra Folmer Spille-
mands høj. — Tærske. Kr. VII. 204.44. — Frisk halm, Kr. HI, 235.54;
V11, 231; VI. 145; jfr. kirkelammet skal have frisk halm juleaften,
Kr. Sagn 11. 350.28. — Larm, Cav. W, 1. 176: man må for de dødes
skyld juleaften »icke gåra något buller, såsom hugga, bulta eller ropa,
ja icke ens tala hågt utan blot hviska«, jfr. s. 492, — Amins. VIN 84:
>»for de aflidnas skull, som då gåsta i de gamla hemmen fa icke heller
något bullrande arbete fåretagas såsom att hulta, hugga, hvissla, ropa«,
HÆS 199;
.11. Sagatiden, Grénl. hist. Mindesm. II. 101; jfr. Kr. Alm. IV, 106.29:
»såsnart det morknedes, turde ingen gåre noget arbejde, hvor fornø-
dent det end var, end ikke hugge brænde, at de ikke skulde gåre
deres Nisse nogen uro« (D. Monratb). — Heyl, Sagen 751.2: »in die
Zeit von Christabend bis Dreikénigen fallen die Still- oder Schweig-
nåchte, da musste sich Alles still verhalten. Wenn einer husteu
musste. that er es in einer Wettsteinbehålter u. wenn die Kinder
nicht ruhig sein wollten, steckte man sie in einen Balg«. — Esterne,
Låwe, Kalewipoeg 332: »wåhrend der ganzen Festzeit, [der Seelenzeit]
durfte keine geråuschvolle Arbeit vorgenommen werden, man schlich
sich auf den Zehen u. vermied selbst lautes Sprechen«. — Frankrig,
Trad. pop. VIll. 216. — Norge, Asbj. 11I, 21; jfr. Arnas, I, 4,32. 34. 36.
— Åchelis, Årch. f. Religionswissenschaft IV, 288.
.12. Wh. Vik. XI. 157: »am Neujahrstage wird die Ofenbank fir die
Seelen freigehalten, das Fener im Hecerde od. im Ofen angeztndet u.
auch in manchen Gegenden ein Licht die Nacht hindurch brennen
gelassen, sodann Sand vom Ofen bis zur Thure od. auf der Kurischen
Nehruug rings um den Tiseh herum gestreut«. Man erwartet darin,
ich habe diese Erwartung mehrmals aussprechen håren, dass die Toten,
welche ja in den Zwålften erscheinen, ihre Spuren im Sand zurick-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
