Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMÆRKNINGER 319
der lever velsignelse og vort hus fred!« el. »går, hvorhen skæbnen
kalder, men 1 må vogte Eder for, når I går bort, eller når I flyver
hen over vore dårtrin, gårde, haver, enge, marker, at I ingen skade
anretter«, se Hanusch, Sl. Mythus 409; jfr. »in that sand I see light
prints of litte feet, childrens” feet, tiny naked feet, ... the footprints
of the infants ghosts ... The dead exceedingly fear the Lady-Sun«,
Lafc. Hearn, Glimpses of Unfamil. Japan 1. 221.223. — Dødsfest, Verh.
d. estnisch. Gesellsch, 11, 3. H. s.44; VII, 2. H, s. 82,
.13. Kalevipoeg, Låwe, Kalewipoeg XIV. 373 flig. — Reinsb. Diringsfeld,
Fest-Kalender aus Béåhmen s. 558: Unter dem Tischtuche kisst man
in einigen Dårfern bei Reichenberg einen angeschnittenen Laib Brot
fir die himlischen Gåste liegen.
.14. Ssts. s. 579: Die Luft ist mit Todtenseelen angeftillt, welche mit
Melusinen einherfliegen. Melusina, die deutsche Alvina. die weisse
Frau ... — Zingerle Sitten? 189.1561: Es ist eine allgemeine Gepflogenheit
am Christabende nach dem Essen eine grosse Schiussel voll Milch
aufzutragen und die Låffel um dieselbe in einem Kreise herumzulegen.
Wenn man dann nach Mitternacht aus der Kirche zurickkommt, so
findet man einen, manchmal zwei Låffel nicht mehr an der friheren
Stelle. Jener Person, der ein solcher Låffel gehårt, wird binnen
Jahresfrist etwas Auserordentliches wiederfahren, weil Maria und das
Jesuskind damit gegessen haben. — Wh. Vik. VI. 308: In der Christ-
nacht wird der Verstorbenen neben der Geburt des Heilands gedacht:
fir die armen Seelen, und damit das Christkindechen sehe, brennt in
jeder Hiittte ein Licht bis zum Morgen. — Bulletin de Folklore p.
E. Monseur HI. 97: Å la nuit de noél, les habitants de Bra (prov. de
Liége). ont coutume. pendant le chant des matines, de déposer, sur
les tombes de leur parents toutes sortes d”aliments, quiils enlævent
avant la messe de minuit. — Mélusine I. 14: Pendant les douze jours
de Noél aux Rois, sans qw’il y ait d’apparition, on croit, que I’esprit
des ancéætres vient visiter les enfants et leur inspirer les résolutions,
quils prennent (Normandie); Bretagne: Møllers Franske Folkesagn
(1871) s. 63 uden kildeangivelse.
.17. Telemarken, Norges Land og Folk VI11.; Bratsb. Amt 1.414: XIV.
612. 645. — H.N. Tvedten, Sagn fra Telemarken s. 27: på Jånneberg i
Bø står en eg... Ved foden af dette træ har man i lange tider dyr-
ket Haugebonden, hvilket foregik på den made, at man hver juleaften
satte et fad med grød ved foden af træet... Som belånning for denne
dyrkelse fik man leve i fred med de underjordiske, og man ventede
lykke af sine heste og andre kreaturer. — Haukenæs III. 176: På
mange steder havde man et væsen, som kaldtes Gardsvoren eller
Gårdsforsvareren, han luskede omkring gården til enhver tid, var stor
og styg, men tusled dog mest for sig selv og lod andre i ro. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
