Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320) H. F. FEILBERG
for at give fred og forsvare hus og gård og folk og huskap mod
overlast og vold og huldrefolk og andet troldskab. fordred han en
pænt opredt seng på loftet og en skal øl og et fad rommmegrød hensat
i gårdstunet eller ude på marken hver juleaften. — Haukenæs VI.
259 flg.... Gardsbonden var gårdens beskytter mod huldrer, nisser og
drager... Torsdagskvælden f. eks. måtte man ikke larme, ikke spinde
el. gåre nogen ståj ... Toris gik hver juleaften med en stor olbolle
hen til en stor indhul »tønderbjørk«, hvor Gardsbonden boede.
S. 18. Tuntræet ... Bratsb. Amt I. 416. — Slidre, Norges Land og Folk XIV.
(Nordre Bergenhus Amt) s. 643. — Storaker 57.18. 79, tuntræet på Ege-
land: hver jul sættes et krus ol, lidt kod og nogle lefser ved stammen,
.… en skål øl og et fad med julegrod. — 59.81 tuntræer i Vennesland:
en gammel eg, hvortil man hver juleaften bar ol, grød, brændevin,
mælk m.m. — 60.s2 tuntræet på Løvdal. et stort træ, på hvis rødder
hver mand på gården slog øl i julen. — 62, på gården Hortvedt i
Grinnem skal have stået to birketræer. ved hvilke ejermanden hver
lårdag lod tjenestegutten lægge en kjærnebete og slå ud et spand
kjærnemælk, ligesom også humlen fra hver julebrygning blev slået
omkring dem... I Lyngdal bar man også o) ud til visse træer. I
Bygland i Sætersdalen går sagn om, at man lårdag slog mælk og
lille-juleaften 01 ud ved bestemte træer til vætten i den tro, at man
da vilde have god lykke med buskap, ager og eng, jfr. Storak. Saml.
206. — Daae. Norske Bygdesagn II, 129: Det har i fortiden været al-
mindeligt, at der på gårdstunet var plantet et træ, »tuntræet«, »vætte-
træet« el. »hotræet«, der betragtedes som helligt. På samme måde
har man i Sverige >bostråd« eller »tomtetråd«. Det skal endnu en
enkelt gang kunne hænde, at en gardmand ved sin førstefodte såns
fodsel henter en ung træstamme fra skoven og planter den nær
husene. Træet er da fra den tid guttens og fredes omhyggeligt. På
sine steder mener også overtroen, at tuntræet falmer, når husbonden
ligger på sotteseng, og visner, når han dør... Mange steder har man
for skik at slå øl] ud ved rødderne af et træ nær husene, Cav.Wårend
1.142 »heliga tråd«, >Vård-tråd«, >Bos-tråd«.
Enligt ett ånnu lefvande fårestållningssåt bodde i dessa gamla tråd
gårdens våttar och skydds-andar... Man har vid dem bedit och
offrat. sårdeles på thordags-qvållarne och fåre stora hågtider . ..
Offren ha gemenligen varit mjålk eller 6l, som gjutits &fver trådets
råtter, jfr. Grimm Myth.? 476: Mannh. BK. I. 65. — Fødende kvinde,
Cav. Wårend I. 357, »det har varit folksed i Wårend att barnsångs-
qvinnor i sin nåd omfamnat Vård-trådet får att få lindrig barnsbård«,
jfr. I. m: ligeså romerske kvinder. jfr. Roman Questions LXVIL —
Telebondens skik, Bratsh. Amt I. 416; Wille Opt. 184. — Hyldefruen,
se Wigstr. Folktro, Sågn. 20.73. s4.87. — Offer på våttehåjen, Storaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
