Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mn
ANMÆRKNINGER 335
s. 567 er det Thor og Odin, som tager julemaden; julegilde hos Jætter,
Bardars. Snæfellsåss k. 13, s.25: efter Kjalnes. S. lukkede Dovrejætten
op for den msklige vandringsmand, se Ark. f. nord. Filol. XVI. 12;
Årmannss. k. 54 7 (Maurer); k. 10 s. 28-30 Akureyri udg.) omtaler, hvor-
ledes Årmann byder de andre Jætter til gilde, deres boldlege og bryde-
kampe; Bardars. Dumbsonar, s. 19 ned.-22 (Vigf. udg.) k. 10; Odd Onund-
sån forvilder sig i tågen, moder en mand, der kommer ned fra lava-
marken i grå kutte og med kloftet stav i hånden. han hedder Bård,
bor på næsset [I: er Jætten Bård Snefjældsas] og byder ham til jule-
gilde. Odd rider hjemmefra 6 dage får jul, er gæst på en gård
med jætteagtige folk og stævner videre tilfjælds. Det hliver snevejr,
hans ledsagere fra gården forsvinder, og han hører en mand med stor
kloftstav i hånden stode brodden af den hårdt i jøklen, kender i ham
Bård Sn. og følger ham til hans hule, hvor to store kvinder hjælper
ham af overtåjet. Dær bliver han julen over og bejler til Jættens
datter; Islend. Sågur II. (1847) 469, Jokuls p. Buasonar: Jåkul, som har
skænket Jættens datter Gnipa livet, tages af hende med til julegilde
hos Jættekongen Skråm, hvor Jåkul omsider dræber Jætterne og til-
sidst deres konge. — Jætten på den ubeboede ø, Runa IV. 43.84.
.57. Odin gfærd, ridende, Cy. W. I. 214. 207. 177: >Goen«, Sakskøbing
landsogn, medd. af A. Olrik, jfr. KrO. DS. I. 36; Odin, se R. Steffen, Sven-
ska Sagbåcker 2. s. 138; Fynshovedmanden, Gr. Gl. d. M. III. 59, Kr. Sagn.
11. 110.84, jfr. Fb. Ordb. II. 732.:a; »>Vojensjægeren«, se Dania VIII. 145 flg.
.58. Kirkelammet, Kr. Sagn II. 350.20. 23. 26. 28. — Skaden, Wigstr. FS.
33.138. — Glosoen; Gloso’n, Rietz 202 skal der levnes sæd til; Wigstr.
Il. 90. do., s. 1418 møder v. kirke; Glo- eller Gluffesugga, Wigstr. FS.
173.5358 — myrding; Wigstr. 1. 221 flækker folk; C. Wår. I. 177 under
julebord; s. 240 ved årsgang. beskrivelse, nævnes også »>Ulfvagårdsso’n«
(Rietz 780 a); Gloso, Gloffeso, fordi dens åjne glor i morke og fordi
den >»gloffar så rysligt«; den flækker, Sm. Medd. II. XVI (Smål.): nævnes
sts. II. XV »sugga« (Småland), jfr. Wigstr. FS. 403.06, en sort so findes
i alle kirker — kirkegrimen; Grafsugga, Skyttsh. 159, flækker msker =
myrding = grafso, Wigstr. 1. 232; Gråfso, Cav. W., 1. x1.59 skal have
strå til offer; Gluggso, Wigstr. I. 151 = myrding; Grubbso, Grobbso,
Gropso, Cav. W. II. x1. xl. med sav på ryg og >skåra åfver tryne« jule-
nat; skal have offer af strå (Finveden), grubba angives at betyde plov-
fure; Torresugga, Cav. W. I. 243 (N. Småland) Thors-so. I folketroen
om dette dyr synes to forestillinger at være sammenblandede: den
mytiske Gloso, der må stå i forhold til høsten og som kræver og får
offer af korn, som Odins heste får offer af ho, og et dyr Gravsoen,
som er ham for et myrdet barn, der går igen og for kirkegrimen,
genfærdet af det dyr, der er begravet under kirkens grundsten. —
Julebukken, jfr. Aasen bokke, busemand, vætte: Julebukken med i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
