Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMÆRKNINGER 337
som »sjæle« af døde, de nævnte beretninger kunde være »rester«, der
er blevne stående af fortids tro.
Alfer bor i håje. I Kormaks S. (Peters. Isl, Færd II. 216.44) siges
at Alfer bor i en håj og der bringes dem offer, jfr. Flat. 1. 254.6, 421.19;
i nyislandske sagn fortælles almindeligt, at de har deres boliger i håje
og stene rundt om på landet, nogle hor i havet, men andre i luften
(Arnas. Il. 1 flg.). At Alfer i håjene oprindelig er afdødes sjæle kunde
også styrkes ved den lappiske folketro om Saivvofolket (Friis, Lapp.
Myth. 114), hvilke forestillinger synes i en forhistorisk tid at være
indkomne blandt dem fra skandinaviske folk (jfr. Fritzn. Lapp. 214).
Efterhånden er det oprindelige forhold glemt og folketroen ændret
således, at Alferne opfattes som et folk for sig, og de døde går til
Alferne. Huldremanden bærer den dræbte ind i fjældet (JFære 50.15,
jfr. fortæll. 93.12 flg.).
Denne forestilling, at de dode kommer til Alferne, eller at et
mskes død betyder, at Alferne har taget ham, er ganske særlig stærkt
fremtrædende i keltiske folks Alfesagn. Jeg kan nævne, som et af de
ældste Exempler. omdigtningen af Orfeus og Eurydike. Kong Orfevs’
dronning borttages af Alfekongen (se W. Hertz, Spielmannshuch (1900)
s. 71 m. henv.) og spilles fra Alfehjem tilbage til menneskeverdenen.
Skotland: Camphell, Superstitions of the Highland & Islands of
Scotland (1900; s. 70, en kone dor, der siges: det er folketroen, at
kvinden blev taget bort af Alferne (Fairies) og bor blandt dem, hendes
ham (semblance) forblev i hendes hjem og blev begravet (jfr. 82. 87.
148 sts.); Kirk Fairies XXXIII: the Highlanders believe the souls of
their predecessors to dwell in the Fairies” hills.
Irland: se Yeats Fairy Tales 128 f(Ig.; de dode er fanger i Alfe-
land, Yeats i XIX Century 1898, Januar s. 91. »The prisoners of the
Gods« jfr. Forthnightly Review, April 1898 s. 524 »The broken Gates
of Hell« af samme forf.; jfr. fremdeles Scott, Demonol. (Paris) s. 342.
366. 360. 363: Folkl. V. 179; Curtin Fairy T. fortalen, s. 23. 59. 108
178 Kennedy" Fictions 117; Grimm" Elfenmårch, XXVI, XXXIX; Tam-
lane påkom dødssåvn og han fortes til Alfer, Mhard Germ. M. 316 øv.;
Alfer de dødes sjæle s. 724; GML. IM. 7.
Som det af de mange henvisninger vil skånnes, er denne fore-
stilling, at et mske ved sin død kommer til Alferne, hvor levende,
der tilfældig besøger Alfelandet, træffer deres afdøde slægtninge, sær-
deles almindelig i skotske og irske sagn. Det siges udtrykkeligt
(Yeats Fairy T. 128), at en bonde engang så i Alfernes håj alle de
mange, der i en række år var dode i byen.
Men når nu folkefantasien ser på Alfefolket og begynder at ar-
bejde med det, spalter forestillingerne sig i flere grupper. Man kan
tænke sig udviklingen omtrent således: mange, mange er de dode,
IL. 92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
