Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 H. F. FEILBERG
Jabres). Sie sind iberall am håufigsten in December u. Januar,
die durchschnittlieh 4 Sturmtage des Jahres haben«.
Bortfoørelser af mennesker og dyr kan forklares som optåjer af
den overgivne ungdom, der i flok og folge færdes fra sted til sted.
Tit siges, at sjælen tages med af rejen, mens legemet som en ham
bliver liggende, med andre ord, manden ligger urolig og drémmer i
rusen, hans uro og råb i såvne tydes af de omstående, og vel bagefter
af ham selv, som udtryk for den vilde tart over bjærg og dal. Jeg
har selv under et ophold i Norge for en del ar siden hort en slig
fortælling; jfr. Faye s. 65.
S. 60. Stor. Sm.4. Helgen begynder med morket, lys på bord, bårnenes
tanker er delte mellem Oskorejen og Betlehem. farerne er ude, lyset
inde. — Stor. Sm. 22 flg.: Vinduerne dækkes, at vætter ej skal fa skade
af lys, jfr. Wigstr. I. 151; klodyr ma ej se det; går julelys ud, kommer
trolde og holder jul i stue; ulve må ej se ind, Henriks. 9. — Stor. Sm. 13:
Man skal blive i stuen juleaften, ej fjerne sig fra beboede steder, vogte
sig for at komme i skov "Gudbrandsd.;. — Stor. Sm.12: Man må vogte
sig for mørket i troldenes og gengangernes tid, de går i besog, skifter
bolig. Får sol går ned, ma kor rogtes, Det er farligt at gå alene ud
juleaften, troldene skader en; s. 78. det er farligt juleaften og 13de
dagen at være ude, troldkærringer og spogelser er på færde; Afzel.
Il. 179 fig., farligt at fæerdes i morke; Amins. VIII, 83, ingen bor gå ud
for midnat, Odin jager, dodninger er på færde, glosugger; Cav. Wår,
1. 177, utvungen går ingen ud juleaften; Kr. Alm. IV. 101.11, festaftnerne
gar ingen ud, intet tåj måtte være ude; Aasen Ldm. 25, ingen henter
vand juleaften, brøndtrold er ved brond, jfr. Stor. Sm. 5. — Stor. Sm, 80:
Vand og ved må ej bæres ind i kvæld, ondt kunde folge med; vand
må ej slås ud, især ikke varmt. Bårneklæder må ej lægges ud,
flaggermus vil så nappe hår af menneskers hoved og bære dem til
den Onde. Skal man over rindende vand, må man nævne Jesn navn.
Rabes man an ude, må man tie. På sætrene må ej tales håjt, såsnart
det er mørkt, at tusserne ej skal forgåre dyrene. Ilden må brænde
klart på åren, så kyses vætterne. Bankedes efter mørket på dår,
abnedes den i visse bygder aldrig, får man havde fået svar, hvem det
var. En gang blev der lukket op for ukendt mand, men den, som
kom ind, havde klor og var den Onde, de kunde ej blive ham kvit,
for de havde haft bud efter tre præster. — Stor, Sm. 26: Skal man
nodvendig ud, må man tage lys med. — Stor. Sm. 82: Bårn må ej
morke hostaftner, ej blot jul, se ud gennem vindue; jfr. Folkev. Xl.
456.297; Bergh I. 64. — Gasl. 53: Barn, som ser ud af vindue juleaften,
bliver sygt; Rååf I. 127, ligesa den, som ser i spejl; Folkeven VII 384,
om aftnen, ellers ikke, tilholdes born at nævne Jesu navn; Stor. Sm. 11,
alt ondt på færde; Wigstr. FS. 117.315, Nokke vrænger; Storak. Sm. 5,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
