Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 H. F. FEILBERG
S. 147. Tr. Lund, Danmarks og Norges Historie VII. 404.84 m. henvisn.
t. Schultz, Das håfische Leben zur Zeit der Minnesinger (1879) I. 309;
stederne. der henvises til, findes i: Li røomans de Durmart le Galois,
udg. E. Stengel, Tibingen. efter et håndskr. fra 13de årh. i Bern (1873).
Indholdet er følgende: Den unge Durmars. der er draget ud på æven-
tyr, kommer ved nattens frembrud til en skov, hvor han sær ct træ
fra overst til nederst fuldt af brændende lys. Over toppen af træet
så han et nogent barn. der var endnu mere strålende end lysene. En
røst advarer ham mod at træde nærmere, da han. såsnart han har
sét barnets og lysenes vidunder, nodes til under dodsstraf at udfore
de befalinger. som han da vil fa. Durmars rider derfor videre frem.
Langt senere opdager han atter på jagten træet med lysene og barnet.
Synet forsvinder og en rost siger ham, at han i Rom af paven skal
få udtydningen. Det gør han. Med stort følge drager han til Rom,
slår på fingt den hær af hedninger. som belejrer byen og får af paven
at vide, at træet med lysene betyder menneskeslægten, de som vender
opad er de gode mennesker, de nedadvendte de slette; det någne,
blodende barn er Kristus.
Den ukendte digter, der ingen steder lader et hensyn til julefesten
skinne frem. — det anforte indhold findes v.1502—23, 15560 flg., 15819 flg.
— synes pavirket af Chrestiens af Troyes, der i sin Perceval lader
helten træffe et træ med lys, se Perceval le Gallois ou le conte du
graa] par Potvin. vol. V (= 2 partie vol. IV), Mons 1870, s. 132. v. 34414 flg.
Der fortælles. åt han ser et træ med mange grene og mere end 1000
lys, der stralede klarere end stjærnerne, men søm han nærmede sig
træet. sluktes de. Derefter trådte han ind i et kapel, så pa alteret
en død ridder, et brændende lys, der sluktes af en sort hånd o. s. v.
Jeg skylder Prof. Joh. Bolte i Berlin denne redegårelse. han slutter
med at bemærke, at mulig den brændende tornebusk i Moses” historie
er motivet. hvorefter disse optrin er dannede. Måske kunde det al-
mindelige æventyr-træk om menneskers livslys spille med ind i ridder
Durmars syn. Oplysninger om juletræets forekomst i Strassburg og
det ovrige Tyskland er tagne fra Tille’s Die Gesehichte der deutschen
Weihnachten s. 256 fig., ordene pa papirstumpen fra Strassburg 1605
lyder: Aulf Weihenaehten richtett man Dannebåum zu Strasburg in
den Stuben auff, daran hencket man rossen auss vielfarbigen papier
geschnitten, Aecpfel, Oblaten, Zisehgolt, Zucker etc. Man pflegt ein
viereekent ramen zu machen. yndt vorrn ,..…..
S.150. Billeder af juletræet, se G. Rietschel, Weihnachten, 1902; Vel-
hagen u. Klasing, Ilustr. Monogr. s. 145 [Ig.; Weinh. Volksk. X. 323 flg. ;
juletræet hos Luther, se Rietschell 145 af O. Schwerdgeburt + 1866;
jfr. Tille Weibn. s. 275. — Julepyramide, se Weinh. Volksk. X. 321;
Rietschel 151.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
