Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 93
stadig laante dem Penge, vilde Sagen have sin Rigtighed, men da det modsatte pleier at
ansees for det sandsynlige, bliver den ovenfor omtalte Jordebog af 1660 vel netop et Bevis
for, at Forholdet maa have været nogenlunde
godt, om hun end, som ovenfor nævnt, ikke
ønskede dem til sine Arvinger. Inden en i
Slægten endnu bevaret Tradition, beretter Holm-
berg, kom det saavidt, at Eieren af Olsnes
til Hævn for lidte Forurettelser lod Sundsby
opbrænde i Hensigt at ,svedja den goda frun*,
som dog undkom. Her spiller en Erindring
om Sundsbys Brand i 1720 kjendeligen ind,
men da var Fru Margrete død for 37 Aar siden.
Et andet ,Sagn* tillægger, som ovenfor nævnt,
Nordmændene, og specielt Generalmajor Hart-
vig Huitfeldt, Skylden herfor, hvad dog alle-
rede Joh. Gothenius mener at kunne fritage
denne for paa Grund af hans elskværdige
Charakter. For at kunne forene det tidligere
nævnte ,Sagn* om Branden med et andet, maa
Holmberg ty til at tænke sig et Forlig indtraadt
mellem de fiendtlige Parter (efter et Mord- EN SOLSKIVE FRA SUNDSBY (SE S. 95).
brandsforsøg !), og Fru Margrete skal have
redet til Olsnes for at meddele den der boende Familie, at den skulde indsættes til Arving
af Størstedelen af hendes Eiendomme, men da man havde Mistanke om anden Hensigt med
Besøget, bleve Gaardshundene slupne løs, og disse anfaldt hende i Bakken ved Olsnes saa
rasende, at hun kun med Møie slap tilbage til Sundsby igjen. ,Sagnet* er her uvidende
om, at Maaneskjolderne vare fjernere Slægtninge end hendes norske Sødskendebørn, med
hvem hun stod paa den venskabeligste Fod baade før og efter Testamentets Oprettelse, som
jo derhos fandt Sted meget snart efter, at Baahuslen var afstaaet til Sverige. Derfor passe
de senere angivne Grunde til den store Donation (Slægthad, Samvittighedsbebreidelser m. m.)
saare slet sammen med den virkelige Aarsag: Sønnens paa Dødssengen udtalte Ønske, for-
uden Paavirkning fra svensk Side; selv Holmberg (1. Udg. III S. 243, 2. Udg. III S. 32)
kan ikke undgaa at se Uoverensstemmelsen mellem det historisk kjendte og de senere
Traditioners ubeviste Beskyldninger, hvorfor han mener, at det vilde være utaknemmeligt
at antage alle disse Historier for sande, hvad ogsaa A. O. Heurlin gjør opmærksom paa. Bruse-
witz (1. c. III 32 og Elfsyssel S. 262) peger med Rette paa Vandre-
sagnenes Henførelse til en Egns mest bekjendte Personligheder,
hvad enten de passe eller ei, og at det er senere Gymnasie-
fogders Undertrykkelser, der have foranlediget de for Giverindens
Minde beskjæmmende Rygter. Da Thomas Dyre døde tidlig, og
Fru Margrete overlevede ham i en Menneskealder, er det let at
forstaa, at hun er bleven meget mere fremtrædende for Efter-
slægtens Bevidsthed, hvoraf næsten med Nødvendighed maatte
fremgaa Forestillingen om, at hun var den herskende (,ågde
husbondekastet*, Holmberg Il. c.), uagtet det eneste samtidige
Vidnesbyrd, Personalierne i hans Ligprædiken, give et helt andet
— Billede af Ægtefællernes indbyrdes Forhold. Men den lokale
STRYGEJERN FRA SUNDSBY.(S.03. Mythedannelse arbeider fremdeles, og i Sommeren 1902 blev det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
