Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ER
LE
94 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES.
fortalt et Par Reisende i Baahuslen, at da Fru Margrete blev kjed af sin Mand, fik
hun en Fegtemester til Gaarden, der under Øvelserne ved et tilsyneladende Ulykkes-
tilfælde dræbte hendes Ægtefælle. Man kan derfor i
DEL AF ET BRODERET OVERLAGEN.
Fremtiden vente yderligere Til-
læg til Familiehistorien og Tradi-
tionerne. Til disse senere For-
tællinger kan ogsaa henføres det,
der berettes i F. Holmqvist’s
Handlingar rörande Kongl. och
Hwitfeldtska Stipendie-Inråttnin-
gen I S. 81 (efter Götheborgska
Magazinet för 1761 S. 762), hvor
hun belærer en Bonde om at
leve af Tyndgrød og Velling samt
drikke Vand og Blande for at
kunne betale den ,forhøiede* Skat
i et slet Kornaar. Dette maa be-
tegnes som et paradigmatisk Sagn,
lavet efter en paa Forhaand op-
gjort Forestilling om vedkom-
mende Sagnfigur. For at gjøre
det mere troligt begyndes der
med et formentlig særlig norsk
Ord*: ,Min Gut"; men nu vil
Uheldet, at just dette Ord gjør
Sagen endnu mere mistænkelig,
end den direkte Tale allerede er
i sig selv (oversat paa Svensk),
thi Ordet Gut er af saa ny Op-
rindelse, at man meget vanskelig
vil finde det brugt i det 17de
Aarhundrede, og allermindst i de
høiere Klasser, da det snarest til-
hører Dialektordene. — Det er
derfor med fuld Ret, at Professor
L. Daae? betegner disse Fortæl-
linger som ubegrundede og uden
al historisk Betydning, ja ligefrem
som dumme.
Der er efter de foreliggende
Documenter kun alt godt at be-
rette om Bru Margrete Huitfeldt og hendes store Donation, der i flere Menneskealdere
vedblev at være den største i Norden. Samtiden og en lang Eftertid ydede hende længe
sin Erkjendtlighed derfor, og det har først været en sen og uforstaaende Efterslægt, der
) S.4i samme Skrift (fra 1900) meddeles nogle Efterretninger om Slægten Huitfeldt, men Kilden er endnu
altid Hofmans Efterretn. om Danske Adelsmænd I med alle sine Feil, skjønt Thisets Stamtavle over Familien
allerede forelaa i Danmarks Adels Aarbog for 1887.
* Det skal dog ogsaa forekomme i enkelte svenske Dialekter.
* (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. IV S. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
