Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»EN EPISODE«.
31
som jeg endnu aldrig har talt til Nogen. Jeg
fortalte ham, hvor forandret jeg er, uden hvilket
jeg aldrig kunde have gjort et saadant Skridt.
Jeg glædede mig ved at haabe, at han dog
skulde besøge os, vi, som alle holdt saa meget
af ham.
Han var meget høflig, men fremmed og
ligegyldig og gik, da jeg ikke vidste mer at sige.
Jeg kunde ikke opgive ham, skønt jeg saae,
at der var al Grund dertil. Jeg kunde ikke tro,
at han vilde vedblive saaledes; jeg begreb det
ikke — men det er mig umuligt, som de andre,,
at opgive ham.
Jeg vilde ikke skrive noget derom, at du ej
skulde gøre mindre af ham, thi for intet i Verden
vil jeg berøve ham det ringeste af hvad der kan
glæde og oplive ham.
I Aftes besøgte han os. Han talte længe
med Moder, mig og Børnene. Han er dog
inderlig god og elskværdig. Han ser meget daarlig
ud og har forandret sig meget; men ellers er
han smuk — jeg veed ikke, hvor Nogen kan
sige andet.
Nu maa du ogsaa hjælpe mig, at han kan
faa det godt. Jeg glæder mig saa inderligt ved
den Tanke, at han dog nu maaske skal føie sig
mer tilfreds i Vinter. Naar jeg blot ikke taber
noget i din Kærlighed, behøver jeg ikke at
frygte.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
