Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
»EN EPISODE«. 32
Fra Adolf Fibiger til Oswald Marstrand.
d. 15de Oktober 1839.
»I Dag laa dette Brev fra Ilia, der dybt har
bevæget mig. Mange og krydsende vare de
Følelser, det fremkaldte, men ud af det
vemodsfulde Grundindtryk steg en bitter, nagende Frygt
for, at du skulde misforstaa hende. At du ikke
strax fattede hendes Skridt, men — hvis du
havde forstaaet det falskt!
Min kærlige, gode Søster! Hun hørte dig
opgivet, hun vidste dig nedbøjet, at der ingen
Glæde var i dit Sind. Hun kunde ikke taale, at
du skulde lide saaledes. Jeg kender ikke hendes
Ord, men hendes fromme Tanke. Mig tykkes,
hun maa have talt til dit syge Sind som en
Moders Røst til det syge Barn, saa ømt og som
sendt fra Gud. Men :
»Han var meget høflig, men fremmed og
ligegyldig og gik, da jeg ikke vidste mer at sige.«
Jeg kan ikke taale den pinlige Uvished -om,
hvorledes du har optaget dette saa smukke
Skridt. Har det glædet og trøstet dig at se, at
gode Mennesker holder af dig? Du veed ikke,
hvor kær du er os Alle. Jeg paalægger dig ved
din Ære at sige mig, om du højagter og ærer
hende, og om Konveniensen eller Glæde bringer
dig til at besøge mit Hjem, til dem, hvis Tanker
med Mildhed og Omhu har fulgt dig i saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
