Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA FREDERIKS HOSPITAL.
85
ikke angrebne. Det var rigtignok en dristig
Paastand, men det beroligede dog altid lidt. Det
bedste ved Historien er, at jeg tror det selv.
Det Indtryk, Tanken om Fare gør paa mig,
er nærmest, at den giver mig et vist Opsving,
saa jeg bliver raskere og dygtigere. Slet ikke
exalteret og begejstret, men saa uendelig gelassen.
Jeg forsikrer dig, jeg er formelig bleven raskere
i den sidste Uge, hvortil vel det, at jeg efter det
mangfoldige Renderi om Natten sover bedre, gør
en Del. Private Bekymringer og Anstrengelser
kan jeg ikke taale; men jo mere her er at
varetage herinde, des bedre gaar det for mig.
Vi have ellers haft fuldt op denne Eftersommer,
Tyfuspatienter i Hundredvis og mange Dødsfald,
især blandt ganske unge Mennesker. Det gaar
mig altid til Hjerte. Et ungt Menneske med den
hele Verden for sig, og en Kone med smaa Børn
— det gør mig ondt. Jeg har ikke megen Sorg
parat i daglige Tilfælde og gælder vist tit for et
haardt Hjerte. Som forleden, da jeg meget
roligt hørte den grædende Vaagekone fortælle om,
hvordan Madam Petersen havde grædt, og alle
Patienterne med hende, fordi hun maatte dø fra
alle sine smaa Børn. NB.: Madam Petersen
lever endnu og befinder sig i bedste Velgaaende,
af en Opereret at være. Men hun havde virkelig
al Grund til sin Frygt, thi, sagde hun: »mig skal
de ikke narre. Jeg er saa klog paa det
Indvendige, for jeg har slagtet mange Svin.« — Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
