Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING.
135
Ret til at skrive eller ikke; men i den Henseende
føler jeg mig sikker i mig selv. Det er en Sag
imellem mig og en højere Magt, ikke imellem
mig og de Læsere, som ikke ere komne i mine
Tanker, før alt var færdigt — og knap da, naar
de ikke bleve nævnte. Derfor spørger jeg ikke
om nogen Dom, thi det er jo ikke mig, som
dømmes. Man kunde ligesaa gerne skænde paa
Postbudet, naar man faar onde Breve.
— — — — I Grunden er jeg snart færdig
med det hele Skriveri. Efterhaanden som jeg
samler mig mere i mig selv, falder den hele
Overflødighed væk.«
Heri turde findes Forklaringen til, at hun
ikke slog an som Digter. Den Læser, Digteren
ikke har i Tanker, faar han vanskeligt i Tale.
Er hans Digten ham ikke Maal ligesaa vel som
Middel, mangler han Kaldsbevidsthedens
Ansvarsfølelse og Lydhørhed for, hvad Tiden lønlig
fornemmer og forventer, synger han kun ud af sit
eget overfyldte, bevægede Sind, men uden at
have den Inspirationens Kraft, der bryder ny
Baner, saa kan hans Sang vel finde Genklang
hos enkelte ligestemte Sjæle, men den gaar de
Manges Øren forbi.
For Ilia Fibiger var hendes Digten Midlet
til at udlade det Overmaal af aandelig Ballast,
som nær havde bragt hendes skrøbelige
Livsfartøj til at gaa under. Hun afsatte deri det af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
