Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tillegg. Norske filosofer - 2. Eklektisk filosofi. (1813—1840) Georg Sverdrup, Poul Møller, N. Treschow, J. Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. eklektisk filosofi
147
Kants berømte Fornuftkritik skrev Treschow en også i
Tyskland påskjønnet kritik. Han viser til fornemmelsene som
bedre skikket til å gi nøklen til vårt kunskapsliv enn «fornuften»
hos Kant. Som tilhenger av en identitetsfilosofi er han
idethele ikke gunstig stemt mot et dualistisk syn.
Identitets-troen hos ham tok formen av en evolusjonslære, og Treschow
kom til å utvikle det en kunde kalle en nordisk prædarwinisme;
det har det været tale om før i nærværende bok. Filosofisk
jevnbyrdig med hans utviklingsfilosofi er hans teori som
forholdet mellem begrepene det enkelte og mangfoldet. Treschow
er nominalist, lærer at det virkelige ikke kommer frem i
almen-begreper, men ligger i det individuelle. I det kongelig danske
videnskabernes selskabs skrifter for 1807—08 fremsetter T.
sine tanker om dette emne i en avhandling: Gives der noget
begreb eller nogen ide om enslige ting? Besvaret med hensyn
til menneskeverd og menneskevel. (Man skal legge merke til
den verdifilosofi som ligger i undertitelen!) Hans svar er:
«Det besynderlige eller individuelle er ikke middel og
redskab for det almindelige, men øiemedet i sig selv». Det
individualistiske grunsyn, som T. her har utviklet med
skarpsinn, er blitt et byggeemne i nordisk åndshistorie. Andre
trekk hos T. fullstendiggjør billedet av en moderne
tenker-personlighet. Hans liberale, fantasifulle syn på slektens
religiøse problemer og historiske erfaringer virket inspirerende
på en Henrik Wergeland; han hevder djervt en deterministisk
teori om viljelivet, tar i sine «Lovgivningsprinsiper» i tre bind
(og annetsteds) et karakterfullt standpunkt i rettsfilosofiske
og statsøkonomiske spørsmål. Hans skrift: Om den
menneskelige natur, især dens åndelige side, 1812, er en psykologi
preget av sunn, empirisk utdannet dømmeevne og gode
anlegg til å iaktta; sidestykke til lærebok i sjelelivet eide Norge
og Danmark ikke før den psykofysiologiske metode for alvor
brøt igjennem i norden med Höffding, Kromann og Lehmann.
I inledningen sier Treschow åpent: «Der gives neppe tvende
videnskaber der mere trenger til hverandre enn sjelelæren og
lægekunsten. Det er derfor også enten virkelige læger eller
menn utrustet med samme slags teoretiske kunskaper, som
i våre dager har leveret de mest interessante bidrag til
antropologiens, endog den psykologiskes utdannelse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
