Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 3. Bostrømianismen; dens ældste fase - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
Stockholm 1907. (Smlgn. Sahlins principundersekelse: Om grundformerna
i etiken). Pira fralægger sig ethvert krav paa originalitet; men hans forsøk
paa at rekonstruere de kantiske fornuftprincipper i omvendt orden,
deducere grundværdierne for den teoretiske principlære av grundformene for
den praktiske, har ikke været gjort før. Jeg maa helt enkelt tilstaa at
jeg ikke skjønner arbeidet. Hverken hvad for realproblemer for
kund-skap og tanke forfatteren sigter paa at løse, eller hvad for løsning han
mener at ha git.
4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger
i Sverige. Begyndende emancipation.
Det er gjennem den anden, saakaldte yngre type av tilhængere at
bostrømianismen endnu har væsentlig aktualitet inden den svenske
tænkning. Herhen hører en skare mænd som nok delvis har frigjort sig for
specielle bostrømske synsmaater, men som dog har faat sin aandsdaab av
ham eller i hans skole. Det er først og fremst Pontus Wikner, hvis
virksomhet delvis tilfaldt Norge (der han døde 1888 som prof. i filosofi), og
hvis karakter som tænker blev bestemt av den bostrømske spekulation,
men som skridt for skridt løsgjorde sig fra systemets specielle
grundanskuelser. Fremdeles kan siges at passe i denne gruppe filosofer som E. O.
Burmann, Johan Thyrén i hans ældre periode som lærer i systematisk
filosofi, Axel Lagerwall, Axel Hägerström, Karl Hedvall, Adolph
Phalén, Edw. Petri ni, L. H. Åberg, V. Norström. Andre har
eman-cipert sig fra den og paa flere punkter arbeidet sig frem til en empirisk
tænkemaate; mænd som E. Liljequist, R. Geijer, Fr. von Schéele
foruten somme mænd som bare har ydet en del specialbidrag til den
filosofiske produktion, eller hvis slegtskap med skolen overhodet ikke har
nogen dypere rot.
Ved flere av disse mænd er det noget eiendommelig. De føler at
en ny aand er kommet ind i filosofien, og at med den flere av de
dogmatiske grundsynsmaater hos Boström staar for fald. Men tilbake hos
dem er blit en viss tro paa den filosofiske begrepskonstruktion hos ham.
Et forhold omtrent som det hos nykantianerne til Kant. De er overbevist
om at den av Boström indviede tænkning baade i og for sig var betydelig,
og at dens virkninger paa aandslivet i Sverige maa bevares. Fra mange
hold merkes som et suk efter at en magt med saa utpræget nationale
frugter ikke maa gaa tilspilde. I Sverige er det problem levende, om et
land har grund til at fremme en særegen art tænkning. Principielt er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
