Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
si om det at en filosofisk livsanskuelse vil, om den er av rette slag,
maatte befrugte; men den maa ikke smake for meget av den
nationale jordbund. For filosofien har alene fortjent sit navn der som den
er bygget paa en almenmenneskelig livsopfatning, og en saadan anbefaler
sig ved en logik som ikke kjender nogen geografiske grænser.
Blandt de filosofer som har opretholdt den svenske skoles traditioner,
er at fremhæve E O. Burman, prof. emer. i Upsala. Han er bostrømianer,
men med en viss heldning til Fichte. Foruten en studie Om kunskapens
möj-lighet og Om den nyare italienska filosofien, Om Kants kunskapslära
og Om teismen har han utgit to utførligere undersøkelser, Die
Transscen-dentalphilosophie Fichte’s und Schelling’s dargestellt und erläutert, i Skrifter
utg. av Kgl. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Upsala 1892. B.
tilsigter at gi en ren videnskabelig kommentar til denne form for tysk
idealisme og holder sig i hele iste del av undersøkelsen til Fichtes
Wissen-schaftslehre. Ogsaa Schelling blir skildret under stadig hensyn til
tænkningen hos Fichte. I et næste arbeide: Om Schleiermachers kritik af
Kants och Fichtes sedeläror sammesteds 1894 utvikler B. hvorledes
Schleiermacher har paavist det ensidige i at la begrepet pligt rent føre synet bort
fra grundbegreper som dyd og de gode værdier. Men B. paapeker ogsaa
at Schleiermacher ikke har formaadd at føre op et adækvat normbegrep
for sin sedelighetslære.
Den bøining som tanken under indflydelse av Boströms virksomhet
naturlig maa komme til at ta, viser sig bl. a. i valget av de emner man
gir sig i kast med. Det er allerede karakteristisk hvor stor plads inden
den svenske filosofi diskussionen om tidsproblemet indtar; sikkert en
efterklang efter den energiske maate hos Boström at utelukke tiden fra
virkelighetens omraade paa. Psykologisk-fiiosofiske bidrag til tidsproblemet er
bl. a. ydet av mænd som Pontus Wikner, L. H. Åberg, Reinhold Geijer,
Fr. von Schéele og, paa eget vis, John Landquist. Alt i alt ligger
produktionen hos tænkerne av den bostrømske type fortrinsvis paa omraadet for
logisk-metafysiske spørsmaal, filosofiens systematik og transscendentale
problemer slik som de er blit behandlet av Plato og Kant. Eller naar man
gaar ind paa synsmaater hos mere empirisk tænkende aander, saa er det
i den uttalte hensigt at øve kritik over dem ut fra et spekulativt standpunkt.
Johan Thyrén, prof. i strafferet i Lund, begyndte sin akademiske
virksomhet som tilhænger av den svenske idealisme. Han offentliggjorde
som ung docent i Lunds univ. årsskrift bd. 19, 1882—83 en kort
avhandling: Kritisk framställning af Herbert Spencers Principles of Psychology.
Th. laster hos Spencer en viss vaklende holdning overfor verdensanskuelser
som i princip utelukker hverandre. Spencer forsømmer helt den del av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
