Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
foldighet (psykologisk ikke at forveksle med en bestemt talbevissthet). I
det ligger hans eget dogmatiske standpunkt uttalt1.
At den efter-bostrømske spekulation har sit svake punkt i forholdet
til psykologien og dens metodiske analyser, trær synbart frem hos en av
dens mest fremragende repræsentanter, A. K. Phalén (prof. i Upsala),
som iøvrig efter sit almindelige standpunkt har slegtskap til filosofer som
Rickert og Husserl. I et skrift, Om det kvantitative betraktelsessättet i
logiken, Upsala 191 r, gransker han en del grundbegreper i logikken. Som
Ph. selv oplyser, tar han her særlig hensyn til den formelle logik slik
som den er blit fremstillet i den bostrømske skole, og holder sig især til
C. Y. Sahlins logik. Han drøfter begrepsforholdet mellem enhet og
mangfoldighet og kritiserer træffende den fremgangsmaate at bruke det
kvantitative begrep paa saadanne lovmæssige forhold som efter sin art er logisk.
Phalén- har til egen skade ikke gjort sig fortrolig med den nyere
naturvidenskabelige psykologi. Det røber sig leilighetsvis i den maate han
opfatter problemstillingen paa. (Eksempel det helt igjennem skjevt
formulerte dilemma om opfatningen av farveindtrykket blaat.) Hans
betragtninger (s. 21 fg.) om baade triangel og kvadrat som figur viser at
diskussionen, naar den ikke føres paa grundlag av realvidenskabelig
tænkning, staar i fare for at gli ut i skolastiske spidsfindigheter med
vanskeligheter som ikke kan holde et modernt tænkende sind i synderlig spænding.
I Burmans festskrift s. 118 ff. har Phalén skrevet en artikel: Kritik
af subjektivismen i olika former, med särskild hänsyn til
transscendental-filosofien. Subjektivismen findes hos Fichte, Schelling og Hegel, paa en
maate ogsaa hos Kant. Og den er karakteristisk for den nyere filosofi
dels i den kantiske form, dels i den humeske (cfr. positivismen).
Vi oplever i tilværet differenser og maa spørre hvorledes
differens-begrepet er mulig. Differenser forutsætter avgrænsning. Vanskeligheten
ligger nu i at faa logisk utredet forholdet mellem det avgrænsede og det
uendelige. Ph. utvikler dette nærmere. Men den diskussion han her faar
istand, er bare mulig ved en logisk subreption. I det indholdsløse
uende-lighetsbegrep blir smuglet ind indhold og grænser. Ifølge den
subjektivistiske anskuelse skal subjektet være lik det uendelige eller lik den
almindelige tilværelse. Ut fra dette standpunkt maatte saa objektet, det endelige,
1 Jeg har at beklage ikke at ha faat fat paa et andet skrift av Hedvall likeledes av
historisk metodisk indholl: Fichtes filosofi i förhållande til Kants kriticism, 1914. Samme
skjæbne har jeg hat med lektor Enar Sahlins avh. J. G. Fichtes idealism. Av
referater og kritikker sees det at det første arbeide har vundet anerkjendelse for sin
analyse av den idéhistoriske utvikling for kundskapsproblemet i Tyskland paa Fichtes tid,
det andre for det lys det kaster over Fichtes Wissenschaftslehre, slik som den blev
formet i den saakaldte Jenaperiode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
