Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 5. Nogen individuelle tænkertyper og kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IS
Han gjør her rede for den opfatning problemet har faat hos psykologer
og filosofer fra Kants tid til nu, og hævder sin egen opfatning overfor
Lehmann, Lange, James og andre. Undersøkelsen fører tilsidst utover det
psykologiske, idet følelsen blir indordnet i det kantiske transscendentale
jeg. — Det eiendommelige ved Larssons filosofiske personlighet kommer
til mere fuld aabenbaring paa omraader utenfor det fagpsykologiske. I
1913 har han offentliggjort en studie over Platons filosofi, deri han har
indflettet talrike Platontekster i svensk oversættelse, Platon och vår tid,
tillika en introduktion i de filosofiska grundproblemen. Larsson er
utpræget akademisk i sin tænkeart. Hans filosofiske fantasi har en
dragning henimot rørelserne i det dype indre liv, og han har en egen evne
til i problemdiskussionen at finde det individuelle stemningspræg, det man
kunde kalde den personlige note. L. har med fin opfatning
karakterisert den menneskelige personlighet i tilstander av kunstnerisk og
intellektuel elevation. Før Bergson slog til lyd for »intuitionen«, har L.
inddraget begrepet i drøftelsen av metoderne for opfatningen. I almenfattelig
form har han i en række mindre arbeider levert tankefulde billeder og
analysert mangt et problem som naturlig kan melde sig for et menneske
med dannelse og aandsinteresser. Særlig kan nævnes: Intuition, 2. oplag
1904, Poesiens logik, 2. oplag 1908, Om bildning och själfstudier 1908,
Ideer och makter 1908, Studier och meditationer 1908, Reflexioner för
dagen 1911, Viljans frihet, 3. opi. 1914, Filosofien och politiken 1915:
smaa stemningsfulde karakteristikker, kritikker og utsyn av blandet historisk,
litterær-æstetisk, pædagogisk indhold.
Til kunstfilosofien og dens historie er ydet et kritisk bidrag av
docent i Lund Albert Nilsson, Guyaus estetik, en kritisk studie, Lund 1909.
N. analyserer her hos Guyau opfatningen av det skjønne. Han
gjennemgaar forskjellige teoretiske synsmaater hos G. og tar særlig i øiesyn de
normer som ligger til grund for G.s kunstvurdering; N. uthæver som
forklarende moment i G.s filosofi den metafysiske mening som begrepet liv
har hos ham, en egenhet som lar ham nærme sig til vitalisternes
standpunkt. I motsætning til Kant og Schopenhauer, som lærer at den
æstetiske lyst er uinteressert, paastaar G. at det netop raar en inderlig
sammenhæng mellem kunsten og livsinstinktene; dermed blir det formaalstjenlige
eller nyttige en integrerende del av kunstværdien og et suggestivt element
for kunstfølelsen. Guyau miskjender forskjellen paa æstetiske og praktiske,
æstetiske og etiske værdier. Det er imidlertid lykkes ham, som selv hadde
et utpræget artistisk lynne, paa den maaten at utforme en karakterfuld
opfatning av kunstens idé. Hovedegenskapen hos den geniale kunstner saa
han i sympati og sociabilitet. I den sterke fremhæving av den sociale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
