Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 5. Nogen individuelle tænkertyper og kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
side av kunsten, dens sambindende evne, møtes G. med Tolstoi; en videre
paralellisering med Nietzsche gir N. tilføre til yderligere at stille Guyaus
tanker i kritisk lys. Avhandlingen er ikke meget dyptgaaende i den
principielle utredning av det psykologiske eller filosofiske grundlag for
kunsten, men at gi noget i den retning har neppe ligget indenfor forfatterens
plan. Det er en orienterende studie over en speciel kunstteoretisk
forekomst. Og forsaavidt løser forfatteren sin opgave godt. Træffende viser
han de ubestemte, ikke gjennemarbeidede punkter i æstetikken hos G., og
fremhæver herunder med rette som en hovedsvakhet hos denne franske
filosof og digter at han med sin teori egentlig alene har tænkt paa en
enkelt kunstform: litteraturen.
En god prøve paa baade kritik og forstaaelse overfor en av den
filosofiske tænknings mest betydningsfulde foreteelser foreligger i en studie
av S. Wagner. Som docent i Lund offentliggjorde han en undersøkelse:
John Stuart Mills logiska system och dess kunskapsteoretiska
förutsättnin-gar, i Lunds univ. årsskrift bd. 16 og 18 1879—82. W. leder
opmerk-somheten bort fra den rent formelle, metafysisk farvede logik hen paa den
som blev utviklet av Ueberweg og andre, senere av Wundt, og som
sætter en paralellitet mellem formene for det tilværende og det tænkte; den
logik som tar sit utgangspunkt i de givne psykologiske bevissthetsforhold
og søker at utrede de subjektive grunder for normkarakteren hos de
logiske grundsætninger. W. gjengir Stuart Mills grundtanker og
gjennemgaar kritisk hans forsøk paa at utlede de matematiske og almindelig
logiske tankelover av erfaringen; Mills kritik av deduktionen kan ikke staa
ved magt, men induktionsmetoderne, slik som de blir utviklet hos den
engelske filosof, er et storverk i tænkningens historie. Saa væsentlige
fortjenester som Mill har av erfaringslogikken, saa har han dog ikke formaadd
at gi logikken som helhet en anden grundvold end den som blev lagt
allerede av Aristoteles. Mills psykologiske konstruktion av logikken brister
ved kausalloven. Mill kan ikke undvære den for sin teoretiske skildring
av kundskapslivet, straks han kommer utenfor omraadet for den
umiddelbare sansning. Men med sit psykologiske utgangspunkt magter han ikke
at gi aarsaksloven en logisk adækvat tolkning.
De problemer som drøftes inden den systematiske filosofi i vor samtid,
især emner indenfor psykologien og kundskapslæren, er blit meget
indgaaende behandlet av en frugtbar filosofisk forfatter i Sverige, Allen
Van-nerus i Stockholm. Uten at ha git sig personlig av med
matematisk-natur-videnskabelig granskning eller at ha tat nogen selvstændig del i tidens
eksperimentalpsykologiske arbeide har han gjort sig grundig kjendt med
den naturvidenskabelige kundskaps almindelige resultater og med de me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
