Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
anathon aall.
H.-F. Ki.
mekanikken nødvendig maa være like forskjellig fra poesien som natur fra
tanke. Vi har her to systematisk uforenelige utgangspunkter for den
virkelighet som vi dels oplever, dels selv repræsenterer. At saa er, vil altid
føles med smerte av dem som ikke finder ro uten i tanken paa en
universel enhet Smlgn. av Vasenius skriftet Väg till harmoni, Helsingfors
1908.
Foruten av de nævnte mænd blir det filosofiske liv i Finland ført
videre bl. a. av to yngre docenter ved Helsingfors’ universitet. Zacharias
Castrén (docent i praktisk filosofi) har offentliggjort to mindre
avhandlinger skrevet paa finsk, om religionsfilosofiens begrep og metode, 1899
°S I9°3• hævder i samme aand som Grotenfelt og Eucken liberale
moderne synsmaater. Religionsfilosofien skal være uavhængig av
metafysikken. Den kilde som troslivet flyter av, er personlige livserfaringer,
ikke spekulation.
I Rolf Lagerborg har det unge Finland en filosofisk individualitet med
en utpræget æstetisk livsopfatning og med avgjort dragning henimot
liberale synsmaater i spørsmaal inden religions- og moralfilosofien. Hans
produktion hviler paa empirisk psykologisk utdannelse, men omspænder ogsaa
emner fra filosofiens historie. Den uvanlige filosofiske karakter og
utvikling hos Lagerborg avspeiler sig i de stridigheter som har gaat forut for
hans tilknytning til universitetet, der han nu er virksom som docent. L.
debuterte med en avhandling om etiske grundspørsmaal: Moralens väsen,
1900. Skriftet blev omarbeidet og utgit paa fransk under titlen La morale
publique, Paris 1903. De tanker han her utvikler i moderne aand, skaffet
ham den franske doktortitel. En videre bearbeidelse av samme emne er
avhandlingen La nature de la morale I—II i Revue internationale de
socio-logie 1903.
I de arbeider som følger, vender L. sig til problemer fra et andet
omraade, idet han aar 1905 paa tysk gav ut en undersøkelse: Das
Gefühls-problem, Studien zum peripherischen Mechanismus des Bewusstseinslebens,
smlgn. Ober die spezifischen Ursachen der Unlust- und Lustgefühle, Skand.
Archiv fur Physiologie bd. 18, 1906, og en avhandling Zur Abgrenzung
des Gefühlsproblems, Helsingfors 1907. De indre bevægelser som man
har sammenfattet under navnet følelse, og opfattet som om de
repræsen-terte et kvalitativt særeget element i sjælen, forsøker L. at forstaa som av
samme art som sanseoplevelserne. Med dette verk rykker L. ind i kredsen
av nogen mænd som i nyere tid har fremført meget radikale teoretiske
synsmaater om følelseslivet. Det kan henvises til indlæg av James, Lange,
Stumpf, Parr, Størring. L. retter opmerksomheten paa de periferiske
reaktioner og viser til hvorledes disse virker tilbake paa centralorganet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
