Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme - 3. Andre opiysningsfilosofer. Diskussionen om Kant. Utviklingstanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
norsk-danske norden blev han en Voltaire, bare med mere lune, med
mindre lidenskap end en finder hos den store franske talsmand for den
frie tanke. Grunddraget i Holbergs filosofiske personlighet er den kritiske
tænkning, en tænkning som stiller sig bent frem tvilende overfor forhaand
s-dommer, det dreie sig nu om metafysiske lærdommer eller om teologiske
dogmer. I dette kunde en saa central personlighet som Holberg var det
i sit lands historie, ikke undgaa at sætte merker efter sig. En viss
indflydelse paa det teoretiske liv i de nordiske hjemland har det muligens
ogsaa hat at han saa sterkt fremholdt erfaringen som læremester og saa
ivrig forkyndte troværdigheten i vidnesbyrdet hos sansene. Endelig har
filosofihistorien at trække op en fin linje, som fører fra Holberg til den
individualisme som senere blev et saa merkelig element i det dansk-norske
aandsliv.
3. Andre oplysningsfilosofer. Diskussionen om Kant.
Utviklingstanken.
Av de lærere som førte tænkningen i Danmark videre, fortjener særlig
at mindes Jens Schielderup Sneedorff † 1764, i sit lands historie særlig
kjendt for sit arbeide for liberale principper i det offentlige styre. Ogsaa
Sneedorff" har sterke tilskyndinger fra engelsk og fransk filosofi. Tydelig
kommer frem hos ham nogen av de samme idealer som hos Holberg: arbeide
for at utvikle dansk aandsliv paa dansk maal og princippet om at ta
erfaring paa raad i de spørsmaal som livet og samfundsforholdene lægger ind
paa en. Sammenlign fremfor alt skriftet Den borgerlige Regering, 1757 l.
Flere ting tyder paa at i hine dager de dannede i norden vaakent
fulgte med i utviklingen for de liberale idéer, især der de rørte ved det
praktiske liv. De reformsyn paa offentlig ret og paa borgernes forhold
til staten som brøt verdenshistorisk igjennem i den franske revolution,
hvilte tilsidst paa teoretiske grundopfatninger utviklet av filosofiske hoder.
Og disse idéer har gjenklang hos førende aander i norden. Allerede
Holberg og Sneedorff gaar ind paa Montesquieus tanker om samfundsstyret.
I Norge fik de revolutionære idéer fra Frankrike historisk skikkelse i det
politiske frigjøringsverk som blev grundlagt av Eidsvoldsmændene2. I
1 I dette skrift forekommer principielle uttalelser som denne (s. 69): Frihet har altid den
virkning, at den gjør folk mere fornuftig og mere virksom. En god regjering
indskrænker ikke uten meget vigtige aarsaker den naturlige frihet, endog i saadanne ting
som i henseende til staten ikke er ganske likegyldige.
2 J. E. Sars, Historisk Indledning til Grundloven, 1882 s. 165 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
