Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 3. Andre opiysningsfilosofer. Diskussionen om Kant. Utviklingstanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
Danmark, som ikke hadde nogen saadan besøkelsestid, indskrænket
bevægelsen sig til endel tiltak, som det paa grund av tidenes ugunst ikke var
større mon i. Men spændingen var der i sindene, og den blev omsat i
indre rørelser paa aandslivets omraade, der kræfter blev utløst som hittil
hadde været bundne.
Sneedorff er, med sit arbeide for større retfærd overfor særlig
bondestanden, en av foregangsmændene i Danmarks politiske historie. Hans
agitation paa dette punkt hænger sammen med den vegt han tillægger
erfaringene fra det praktiske liv1, og desuten med en principiel opfatning
av den enkelte personlighets værdi2. Vi har her — som Høffding allerede
fremhæver (Danske Filosofer s. 18 fg.) — en fortsættelse av samme
individualistiske tankegang som den Holberg hadde git et saa personlig uttryk for.
Sneedorff er selv ikke litet optat av tanken paa det som Holberg med sin
virksomhet som dansk forfatter har utrettet for landet. Berøringen i det
her nævnte punkt vil ikke være tilfældig. Allerede kan man paa dansk
grund skimte utviklingen av en bestemt teoretisk aandsretning.
Det Sneedorffske ideal om erfaringen som metode for kundskapslæren
hadde en altfor spæd støtte i tidens videnskabelige opdragelse til at kunne
hævde sig med større styrke overfor den metode som fra umindelige tider
raadet grunden, og som var deduktiv. Endnu arbeidet man med problemene
mest paa samme maaten som i den gamle metafysiske tid. Den
almindelige tænkemaate fik et træffende uttryk hos den filosoferende matematiker
Jens Kraft † 1765, som i flere skrifter utviklet synsmaater i samme aand
som Chr. Wolff, den kjendte tyske talsmand for Leibnizsk filosofi. I
lignende retning som Kraft virket Fredrik Christian Eilschow † 1750.
Disse mænd har skjænket Danmark de ældste systematiske avhandlinger i
filosofi paa morsmaalet og i dem fremstillet en lære om livet, om gud og
om de almindelige tilværelsesproblemer, paa den maaten at bestemmelserne
simpelthen utledes av fornuften efter den logiske regel som er git med
motsigelsesprincippet. Slik blev det ved det danske universitet indtil aar-
1 Se Den patriotiske tilskuer i. bind, 1761 s. 393 ff., deri S. taler sterke ord mot alt
principrytteri og alle fordommer. „Jo mere filosof han er, des flere muligheter
indser han . . . des langsommere burde han være til at si, at noget er umulig". Han
henviser til at „denne erfarenhet med en liten teori gjør menneskene en større og
vissere nytte end en stor teori uten denne erfarenhet".
2 1. c. s. 412 ff. Den mindste filosofiske kundskap, ja den mindste eftertanke er nok til
at overbevise os derom, at de enkelte ting er alene de virkelige, og at det som vi
kalder arter og slags er kuns begreper som vi utdrager av tingene. — Det som her i
verden kaldes det almindelige bedste, er ofte en kimære; en glimrende tilstand, en stats
utvortes anseelse og magt, som gjør det hele folk mere agtet av andre uten at gjøre
de fleste enkelte personer og familier mere lyksalig . . . Artens vedlikeholdelse alene
kan ikke være (guds) hensigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
