Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
dannelser og zoologiske perioder av franske, tyske, engelske naturforskere,
Buffon, Cuvier, Brongniart, Sternberg m. fl. Treschow taler om dem alle,
derimot ikke om Lamarck, som han ikke har kjendt. Isaer har Treschow
fæstet opmerksomheten ved et verk som fremfor alle andre nytter
utviklingstanken til forklaring av naturen, nemlig Zoonomia or the
laws of organic life (iste utgave London 1794) av Erasmus Darwin,
Charles Darwins farfar. Gjennem en række kjendsgjerninger han drar
frem som naturkyndig, soker Er. Darwin at vise at hele tilværet er
sambundet ved en fælles enhet. Livet kunde i sine laveste former være
frem-staat ved selvavl, skillemuren mellem planter og dyr og mellem de ulike
arter og ordener av dyr kan ikke opretholdes. Heller ikke mennesket
staar som naturvæsen paa en isolert grund. Hos flere dyr kan vi iagtta
at de tænker og føler som vi. Kanske maa ogsaa mennesket som alle
andre former for organisk liv ha sammenhæng med den fælles livsstamme.
I hvert fald viser naturens liv gjennem sine mange former en gradvis
fuld-kommengjøring, et slags paralel til de fremskridt mennesket kan fuldbyrde
paa sig selv. Det sker i verden omskiftninger og nydannelse efter faste
lover. Vi kan studere dem i fostertilstandene og i de forsteninger av
planter og dyr som træffes i sedimentære jordlag. Paa tilsvarende maate
forholder sig rytmen i energien for de enkelte levevæsener. Organer
som ikke blir brukt, visner hen, mens organer som individet drevet av de
naturlige livsvilkaar arbeider flittig med, blir sterke og fuldkomne. Det
som individet har vundet ved en slik tilpasning, blir senere ført over
paa avkommet gjennem arv.
Her er, som man ser ved förste øiekast, paraleller i mængde. Paa
vigtige punkter har den engelske forgjængers verk fortrin fremfor det
norske. E. Darwin fører flere synspunkter frem som trænger sig
ind paa tanken, skal det være tale om en almengjældende naturforklaring,
synspunkter som saknes helt eller delvis hos Treschow (spørsmaalet om
plantelivet, om selvavl, tilpasning, arveoverføring). Sammenlignet med
evolutionslæren i dens fuldbaarne form hos Charles Darwin, Wallace og
Herbert Spencer er naturlig svakhetene hos Treschow endnu flere og
alvorligere; ikke mindst avstikkende er det at hos ham feiler argumentet
om livskampen og dens rolle for artens grundlægning og opretholdning;
et moment som derimot dansken Olufsen som nævnt er inde paa. Det
som med engang maatte gjøre Treschows bidrag videnskabelig set
ringere, er at han sakner det lærde apparat av selvstændig
naturkund-skap. Men logisk og principielt har han opfattet og gjennemtænkt
problemet tilbunds; han er derhos, saavidt sees, den første ikke alene i norden,
men i verden som i positiv form har fremsat descendenslæren i den me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
