Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
virkningen for hele menneskeslegten. Men i norden virket han som en
teoretiker av guds naade, som en vækkende aand. I Norge indskrænket
hans mundtlige lærervirksomhet sig til nogen faa forelæsninger. Allerede
1814, aare! efter at han hadde kommet til det nygrundede universitet i
Kristiania, gik han som statsraad, senere som universitetets prokansler over
i administrativ virksomhet. Men hans skrifter har virket ogsaa i hans
fødeland, og han har i Norge i hvert fald virket til at inspirere den mest
nationale digteraand til hans mest dyptfølte filosofiske kunstverk1. I
Danmark skaffet hans io-aarige akademiske virksomhet ved Kjøbenhavns
universitet ham anledning til at saa ut mangt et tankefrø; og det er sterke
vidnesbyrd om at man paaskjønnet ham som en lærer med aand og
karakter. Naar man i Norge og Danmark skal ta op inventaret over den
nationale eiendom i aandshistorien, skal si hvad man har at fare med, saa
repræsenterer Treschow en av de værdier som fortjener at nævnes. For
den energi han viste i at hævde erfaringsprincippet; for at ha været
foregangsmand som utviklingsfilosof; men kanske fremfor alt for en liten perle
av et aandsprodukt han har skjænket i sin avhandling: Gives der noget
begreb eller nogen idé om enslige ting? Et visst drag henimot
individualisering har vi konstatert i dansk tænkning ogsaa før. (Allerede Høffding
peker paa dette i sit skrift »Danske Filosofer«.) Men Treschow gir i dette
lille arbeide individualismen for første gang et logisk metafysisk underlag.
Dette tankeprodukt straalet med sine virkninger ut til mange sider og til
fjerne maal; hos en A. S. Ørsted, hos en Sibbern og Poul Møller merker
vi paavisningen; gjennem de to sidste naadde Treschows individualisme
til en 3dje danske, Søren Kierkegaard, den største av dem alle, og gav
saaledes en sterk aand tilføre til en utladning uten sidestykke i retningens
verdenshistorie. Den eiendommelige livsopfatning fik her en saa sublim,
lidenskabelig tolkning at den gjennemrystet sindene i norden og gjennem
en slegtsalder satte et visst præg paa den aandelige rørelse i Danmark og
Norge. Den samme individualistiske livsteori kom — fremdeles gjennem
Kierkegaard som mellemmand — til at vække sterke tanker tillive hos den
største kunstner og mægtigste digteraand i norden, hos Henrik Ibsen.
Hadde allerede Treschow en snev av den romantik som han ikke
vilde godkjende principielt, saa skulde de tyske filosofer som i fremste
linje repræsenterer den romantiske filosofi: Fichte, Schelling, Hegel, vinde
ikke ringe anklang hos andre foregangsmænd i Danmark. Gjennem flere
aartier bestemte forholdet til denne skoleretning tros- og stridsemnerne
inden landet.
1 Om dette punkt nærmere nedenfor i avsnittet om Filosofien i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
