Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - f. Angrep paa Hegels filosofi. Kierkegaards lære om bevægelsen, erindring, gjentagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
tankepersen? Dersom det tænkte var virkelighet, sier K. i »Afsluttende
Efterskrift«, saa vilde altsaa det saa fuldkomment som mulig uttænkte,
naar jeg endnu ikke hadde handlet, det vilde være handlingen1. Den hegelske
spekulation har et hovedpunkt i teorien om den høiere enhet, deri de
mest motstaaende emner tilsidst blev sammenfattet. Ved denne lære om
en mediation, om formidlingen, blev brodden tat av al motsætning.
Kierkegaard retter sin skarpeste spot mot dette produkt av hegelsk dialektik.
Hvorfra tar man sig den ret at indføre en logisk forbindelse der som det
givne er objektive realiteter? Kontakten mellem enkelthetene i
virkeligheten blir ikke bestemt av logikken, den blir overtat av et begrep av en
helt anden type, bevægelsen. Bevægelsen i det sjælelige og det
legemlige er det store faktum. Den staar — som K. særlig utvikler i »Frygt og
Bæven«, bak de evig nye størrelser, de skiftende tilstander. Det gjælde
nu forandringer i det indre livs, viljens og begjærets verden, eller det
gjælde omraadet for objektive tildragelser. Men i et logisk system har
bevægelsen intet at gjøre. K. gaar ind paa denne motsætning »i
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift«2. Det sande forhold mellem det logiske
og den subjektive virkelighet er et ganske andet end det Hegel paastaar.
Virkeligheten opleves subjektivt. Subjektivt set, altsaa for den virkelighet
som opleves, har det alene værdien av en hypotese, dette at noget just
skal forme sig logisk. Og logikken er omvendt helt likegyldig ^for det
spørsmaal, om noget er virkelig eller ikke. Man maa derfor ikke slippe
ind i et logisk system nogen bestemmelse som ikke er uavhængig av
begrepet eksistens. Men bevægelsen er en bestemmelse som forutsætter
begrepet eksistens. Den slutning som man maa dra av dette, motsier
grundlæren hos Hegel. Og K. drar denne slutning: Et logisk system kan det
gives, men ikke noget tilværelsens system. Bevægelsen maatte nemlig bli tat
med op i tilværelsessystemet. Men for det at kunne maa den være omme,
maa være saa at si opslukt i sin virkning, men det blir den aldrig.
Enhver tilværelsestænkning som skal være uttømmende, forutsætter noget
færdig, noget avsluttet. Men til det punkt kommer den aldrig som selv
eksisterer. Livet maa forstaaes baklænds; men derover glemmer man den
andre sætning, at det maa leves forlænds3. Al forstaaelse kommer først
1 Samlede Værker bd. 7 s. 293.
2 Samlede Værker bd. 7 s. 254 fg. Dersom det ikke var forbeholdt vor tid at lade rent være
at existere, var det utænkeligt, at en saadan visdom som den hegelske kunde være blevet
anseet for den høieste.
3 S. K.s Papirer, udg. av P. A. Heiberg og V. Kuhr, 4de bd. s. 61, optegnelse fra 1843.
Man gjenkjender fra vor tid refleksionen hos H. Bergson, dennegang brukt som
argument mot determinismens opfatning av menneskets gjerninger som et regnestykke med
tids- og stedsbestemte størrelser. Smlgn. bl. a. Essai sur les données immédiates de la
conscience. 15 éd. s. 134 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
