Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - n. Kierkegaards indflydelse som filosof og forfatter - 7. En filosofisk overgangsskikkelse. Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
dannelse fra 1877 har han tydelig lagt for dagen hvorledes han skilte sig
ut fra den kierkegaardske opfatning av det religiøse liv og dets
eksistens-vilkaar1.
K. og R. N. var i det hele for grundforskjellige til at samhavet kunde
stikke videre dypt. Rent personlig set førte ogsaa berøringen mellem dem
til dissonanser. K. var en idéernes mand i al uskyld, og han negtet
at la sig indvikle i den akademiske fegtning som for R. N. syntes
være nærpaa hele saken. Tilmed hadde K. et pinlig indtryk av, at R. N.
møiet sig med at skjule den paavirkning han hadde mottat fra K., hvis
sterke tanker han gjorde laan av. I optegnelser fra 1849 gaar K. selv
ind paa dette punkt2. I sin akademiske undervisning gjennemgik R. N.
senere, efter K.s død, stundom skrifter av ham. De strenge kierkegaardske
principper blev av R. N. glat lagt tilrette til en teori om hvorledes
tanke og tro kunde faa hver sit i en religiøs verdensanskuelse, uten at
videnskapens krav derfor blev sat tilside. Han øvet endel indflydelse som
lærer, men den døde snart hen. I tænkningens historie har han neppe
videre adkomst til at bli nævnt uten for det faafængte forsøk han gjorde
paa at mynte de kierkegaardske paradokser ut til lærdommer i et
filosofisk system.
7. En filosofisk overgangsskikkelse. Sibbern.
Med Fr. Chr. Sibbern, født 1785, død 1872, griper vi, paa en maate,
i tid bakenfor de sidste 3 danske filosofer som er skildret: Poul Møller,
Kierkegaard og Rasmus Nielsen. I sin første akademiske lærerperiode
var han romantiker. Men saaledes blev det ikke længe med ham. Hans
lærvillighet overfor den fremskridende videnskap hindret ham fra at stivne
i doktrinær systemdyrkning. Han er personlig et talende uttryk for den
overgang som historisk er blit fuldført fra spekulativ filosofi til en
verdens-opfatning bygget paa kundskap og erfaring, fra romantik til den eksakte
videnskaps tidsalder. Dog vil en nyere tid ha ondt ved at kjendes ved
ham. Naar man læser det han skriver, er det ikke let at frigjøre sig for
et indtryk av, hvor meget skolatikken kunde føre tonen i filosofiske
undersøkelser endnu efterat den var feiet ut av de videnskabelige arbeidsomraader.
Sibbern tolker tilværelsen ved hjælp av vitalistiske synsmaater. Høffding
roser ham som psykolog (1. c. s. 99). Men synderlig værdifulde ting skal
det være vanskelig at finde, i hvert fald i den lærebok han utgav i psyko-
1 Se 4de og 5te forelæsning s. 52 ff.
2 Af S. K.s Eft. Pap. 1849, s. 383 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
