Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
monistisk. Han saa en vildfarelse i enhver lære som skilte mellem stof
og kraft. Paa intet hold moter man noget virkende eller virkelig uten det
er »stof«, stof utenfor os og indeni os. Imellem de forskjellige former
for det levende stof repræsenterer utviklingen et enende baand. Dreier
er, som sin ven og kontubernal, Rudolf Varberg, en tilhænger av samme
biologiske lære om avstamningen som den Treschow hadde sat frem. Det
bor gjøres til gjenstand for almindelig undervisning at menneskeformen
er utviklet av dyreformen1. I sin lære om sjælelivet er han sensualist,
hans opfatning av bevissthetsforeteelserne er psykofysiologisk. Sjælen er
en virksomhet i hjernen, tankelivet en eftervirkning av sansningen og
av forbindelsen mellem dens rester; det vi kalder følelser, er for en stor
del tanker, eller det er indre fornemmelser i vore organer, opstaat ved
assimilative vasomotoriske og sekretoriske tilganger i vort legeme. Dreiers
hvasse utfald mot alt som drog i retning av metafysik eller spekulation,
kan minde om positivismen. Ut fra hans naturalistiske grundopfatning vil
man maatte forstaa Dreiers angrep paa poesien. For det første kom det
som et motlæg mot den magt over sindene som Heiberg hadde usurpert
med sin formkultus, men dernæst maa det fremhæves at han særlig tar
den formentlig historiske virkning hos poesien i øiesyn. Den var for det
aandelig lavtstaaende menneske et middel for virkelighetsopfatning, men et
meget skrøpelig middel, idet den paa alle punkter nøiet sig med det
omtrentlige, det fantastisk uttænkte. Den nyere poesi reproducerer de gamle
emner og lider derfor av samme svakhet. Den fører bort fra en solid
intellektuel opdragelse.
Idet Dreier fører ind princippet om god og frugtbar opdragelse, rører
han ved det som for ham betydde de høieste værdier. Han er som
aandelig personlighet av typen: reformator. Saa utprægede anlæg han hadde
for teoretisk tænkning, og saa omfattende hans studier var — i
naturviden-skap, sprog, filosofi, samfundsteori o. a. m. — tilhører han dog i
hovedsaken de praktiske aandsretningers historie i sit land. Denne »den første
danske socialist«, som man har kaldt ham, fik sin ilddaab i
februarrevolutionen. Samme aar kom hans to socialteoretiske smaaskrifter ut: Folkenes
Fremtid og Fremtidens Folkeopdragelse. Hans ihærdige forsøk paa at
samle om sig alle fremskridtsvenner i landet hadde ikke nogen varigere
følger, men hans skrifter staar som mønsterprøver paa en karakterfuld
opfatning av menneskelivet og samfundsspørsmaal inden den danske litteratur.
Tankeutviklingene hos ham lyser av sund kritik, og hvad man end kan
1 Se Fremtidens Folkeopdragelse. Foreløbige Antydninger af en Socialist. Kjøbenhavn
1848 s. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
